27-årige Amy Winehouse blev fundet død i sit hjem i Camden Square i det nordlige London den 23. juli.

Og det var tilsyneladende i dagene efter hendes død, at der blev stjålet ting fra hendes hjem, skriver den engelske avis The Sun.

Læs også:

Ifølge avisen skulle flere af sangerindens personlige ejendele være blevet stjålet.

Amys far Mitch mener, at nogen blandt andet har taget kopier af den kendte sangerindes endnu ikke udgivne sange, af bøger med hendes sangtekster samt af breve. Derudover menes det også, at Amys yndlingsguitar er blevet stjålet.

Læs også:

Og det er ikke hvem som helst, der har begået forbrydelsen, mener faderen. Angiveligt har kun omkring 20 personer haft adgang til sangerindens hus, deriblandt familie, venner, sikkerhedsfolk og politiet. Og ifølge den sørgende far skal tyven findes blandt disse.

- Det her er et sygt chok for familien. At nogen ville synke så lavt. De kan slet ikke forstå det, siger et nært medlem af Amys omgangskreds til avisen.

Og sagen bliver ikke bedre af, at hverken Amys familie eller pladeselskab endnu har besluttet, hvad man vil gøre med de ikke udgivne numre, som den populære sangerinde efterlod sig.

Amys far har tidligere bortgivet noget af sangerindens tøj til sørgende fans.

Læs også:

Men det nye tyveri får faderen til at rase. Han ønsker nu at finde tyven.

Det engelske politi har indtil videre kun officielt meldt ud, at to bøger med sangtekster er blevet stjålet fra Amy Winehouses dødsbo.