Det er skuffende, at Danmark ikke vil tage imod fanger fra den amerikanske Guantanamo-base. Det mener generalsekretær for den danske del af Amnesty International.

Trods løfter om det modsatte vil Danmark ikke modtage fanger, der lige nu sidder i celler på den amerikanske flådebase Guantanamo i Cuba.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) sagde ellers før sin tiltrædelse som minister, at Danmark burde tage imod fangerne, der ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International ikke er dømt for noget.

- Vi synes, det er dybt skuffende, at Danmark ikke vil række USA en hjælpende hånd, siger generalsekretær for Amnesty i Danmark, Lars Normann Jørgensen.

Fangerne er taget under den globale kamp mod terror, der begyndte efter angrebene på World Trade Center i New York i 2001.

Og ifølge Amnesty International var de sandsynligvis bare på »det forkerte sted på det forkerte tidspunkt« og er mod deres vilje blevet frihedsberøvet. Det er i øjeblikket situationen for 56 personer, anslår organisationen.

- Amerikanerne har konstateret, at der ikke er noget, man kan anklage dem for. Flere af dem har siddet en årrække i Guantanamo, og nu kan vi hjælpe dem ud i friheden, siger Lars Normann Jørgensen.

Generalsekretæren mener, at det handler om at »dele byrden på et internationalt problem«.

- Af forskellige årsager kan fangerne ikke sendes tilbage til deres hjemlande. Derfor er det vigtigt, at de europæiske lande deler dem mellem sig og får dem ud i friheden, siger generalsekretæren.

Men til Politiken siger Søvndal torsdag, at det ikke er et dansk problem.

- Jeg synes ikke, det er en dansk opgave, og det er der meget bred enighed om i Folketinget, siger udenrigsministeren.

Fangerne er fra lande som Yemen og Syrien, hvor fangernes sikkerhed ikke kan garanteres.

Amnesty mener derfor, at Danmark som USAs allierede har en moralsk forpligtigelse til at tage imod dem. Amerikanerne vil nemlig ikke selv, mens lande som Belgien og Portugal har tilbudt at modtage fanger, oplyser Amnesty.

- Danmark kunne tage to af fangerne, og andre europæiske lande skulle så tage resten. Det er vigtigt, for at få rettet op på et groft menneskerettighedsovergreb. Vi taler altså om uskyldige mennesker, siger Lars Normann Jørgensen.