Michael Laudrup kan se frem til sol, varme og en bugnende bankbog, når han det næste år skal træne Lekhwiya i Qatar. Men kigger han lidt forbi de dyre villaer, flotte pools og mange rige sheiker, vil han også se masser af mennesker, der lever et liv langt fra overklassen.

Amnesty International arbejder for at sikre menneskerettigheder rundt om i verden, og i Qatar har man rigeligt at se til.

- Qatar har rigtig mange af de problemer, vi ofte ser i golflandene. Politisk undertrykkelse, indskrænket ytringsfrihed, diskrimination mod kvinder og massiv diskrimination mod udenlandsk arbejdskraft. De er på bunden af samfundet og bliver i nogle tilfælde behandlet som slaver eller det, der er værre, fortæller den danske vicegeneralsekretær i Amnesty International, Trine Christensen.

Amnesty International har de seneste år arbejdet meget med de udenlandske arbejdere, der udgør en ualmindelig høj andel af arbejdsstyrken i Qatar. Det er blandt andre de mange nepalesere, der arbejder på de stadions, der skal stå klar til VM i 2022.

- Vi har defineret det som slavelignende tilstande, hvor arbejderne bliver tvunget til at arbejde i forfærdelig hede, får for lidt at drikke og spise, mange af dem får inddraget deres pas, deres løn bliver tilbageholdt i månedsvis, og hvis de prøver at få deres løn, er nogen blevet banket. Vi har dokumenteret en del eksempler på, at bygningsarbejdere har accepteret at give afkald på flere måneders løn for at få deres pas igen, så de kan slippe væk, siger Trine Christensen.

Ifølge Qatars egen regering har næsten 1000 bygningsarbejdere mistet livet i de sidste to år, og det anslås, at 3000 yderligere vil lade livet i bestræbelserne på at få flotte VM-stadions op at stå.

En anden stor del af arbejdsstyrken arbejder i Qatar også under kummerlige forhold. De rige qatarer skal bruge hjælp i hjemmet, og disse piger skal forberede sig på forfærdelige arbejdsbetingelser.

- Tjenestepiger bliver udsat for voldsomme overgreb. Vi har eksempler på, at hushjælp er blevet banket og sultet. De kan ikke gå til politiet, og hvis de bare prøver at løbe væk fra huset, hvor de er blevet misbrugt, kan de ifølge lovgivningen blive deporteret, fordi de netop ikke må bryde deres kontrakt. Der er ingen grænser for, hvor mange timer man må sætte folk til at arbejde, der er ingen krav om fridage, og vi har virkelig hørt nogle chokerende historier om kvinder, der er blevet slået, hevet i håret, væltet ned af trapper og seksuelt misbrugt, siger Trine Christensen.

Derfor har Amnesty også et godt råd til Michael Laudrup, når han det næste år skal bo i Qatar. Også selvom de ikke vil fordømme danskerens nye arbejde i landet.

- Det er rigtig vigtigt, at man ikke tager af sted med lukkede øjne. Vi anbefaler til Michael Laudrup, at han sætter sig grundigt ind i, hvad det er for en kontekst, han kommer ned i, og at han går ind i det med åbne øjne. Og samtidig reflekterer over, hvad det betyder.