Reality-stjernen 'Mama' June Shannon, der er mor til den kendte Alana Thompson, også kendt som Honey Boo Boo, har gennemført en livsstilsændring af de helt store.
Før vejede hun omkring 200 kilo i dag er hun nede på 70 kilo, skriver The Sun.
I en ny serie, der netop er startet i USA, kan du følge Mama Junes kamp mod kiloene. Serien har fået titlen 'Mama June: From Not to Hot', og her følger vi den tunge deltagers kamp mod de overflødige kilo. Igennem serien er det lykkedes den svært overvægtige tv-stjerne at smide hele 130 kilo.
Motivationen til at ændre på den fede livsstil kom, efter at hendes tidligere kæreste Sugar Bear var hende utro. De to var genstand for en kæmpe skandale, da Sugar Bear forgreb sig på en af Mama Junes fire døtre i deres reality-show 'Here Comes Honey Boo Boo'. Efter episoden blev programmet revet af sendefladen.
I første omgang kom de meget skæve karakterer frem i programmet 'Toddlers & Tiaras', hvor datteren Honey Boo Boo, gav den fuld gas som deltager i skønhedskonkurrencer. Men man kunne hurtigt fornemme, der var noget særligt over familien, og det førte til, at de fik deres eget program 'Here Comes Honey Boo Boo'.
Reality-programmet har fulgt familien på godt og ondt. I serien viste familien flere gange deres usunde vaner og hang til fastfood, men nu er det ovre med den slags, i hvert fald for Mama June.
Det er lykkedes hende at gå fra 200 kilo til 70 kilo, efter hun har fået foretaget en fedme-operation og begyndt at dyrke motion. Junkfood'en er da også valgt fra, og nu spiser hun kun sund mad. Colaerne er blevet erstattet med smoothies.
Det er endnu uvist om 'Mama June: From Not to Hot' bliver sendt på dansk tv, men serien havde premiere på amerikansk tv den 24- februar. TLC har tidligere sendt både 'Todlers & Tiaras' og 'Here Comes Honey Boo Boo'.

