En 19-årig pige fra staten Texas, USA, som løb halvnøgen ind i en kirke og sagde, at hun var blevet voldtaget, bliver nu sigtet for, hvad der har vist sig at være et fupnummer.
Breana Harmon blev tiltalt for i to tilfælde at have manipuleret med de fysiske beviser og i andre to tilfælde af have manipuleret med regeringspapirer. Der skriver nypost.com.
Ifølge retten havde teenageren, som også bruger efternavnet Talbott, lavet en falsk anmeldelse til politiet den 8. marts i år: Ifølge den var hun blevet bortført og voldtaget bag en kirke i Denison, Texas.
Hun mødte op i kirken dækket af blod kun iført en skjorte, bh, og trusser. Der fortale hun folk, at nogen havde taget hende med ud i skoven og voldtaget hende.
Breana Harmon, der dengang var 18 år, fortalte til politifolkene, at to sorte mænd med skimasker holdt hende nede. Politiet fandt derefter hendes bil med døren åben og hendes telefon, nøgler og sko liggende på gulvet.
En efterfølgende undersøgelse på hospitalet viste, at Breana Harmon ikke havde fået de sår, hun hævdede. I stedet fandt ordensmagten frem til, at Harmons sår var 'selvforskyldt'.
Da efterforskerne konfronterede Harmon, indrømmede hun, at alle anklager var falske.
Hun blev arresteret i marts for den ikke så alvorlige forbrydelse at indgive en falsk anmeldelse til en politimand. Men myndighederne besluttede at tiltale hende for flere ting.
»Jo mere vi ser på, hvad der skete i denne sag, og på den skade den kunne have forårsaget, så indså vi, at det hun gjorde, passer på mere alvorlige tiltaler,« siger anklager Joe Brown.
»Hvad hun gjorde, var meget alvorligt.«
Hvis hun bliver dømt, risikerer den 19-årige kvinde op til 32 års fængsel.