De adskiller sig markant fra gennemsnits-amerikaneren, som har verdens største fedmeproblem. Og den amerikanske opfattelse af dopingpræparater er meget forskellig fra den europæiske.

Amerikanerne har verdens største forbrug af medicin.

En videnskabelig rapport netop offentliggjort i ugemagasinet Time, viser at omkring fire millioner amerikanere får lægeordineret testosteron-behandling. Især midaldrende mænd, som ønsker at forbedre deres energi og seksuelle formåen. Og det sorte marked skønnes at være lige så stort.

Man skal ikke have opholdt sig længe i den amerikanske hverdag, før man opdager, at et af de hyppigste emner under hyggesnak er, hvilken medicin den enkelte bruger.

Det er accepteret - og lovligt - at bruge medicinske genveje for at forbedre sine præstationer. Også på sportsbanen.

"Reglerne i de professionelle basket-, baseball- og ishockeyligaer er mere lempelige end IOCs, som den øvrige sportsverden følger," siger Team Danmarks doping-konsulent Finn Mikkelsen.

"Men ved OL i Sydney gælder IOCs regler for alle deltagere," understreger han.

Amerikanerne er kommet under pres på grund af deres indædte modstand mod det nye verdens-anti-dopingagentur, WADA, som amerikanerne ønskede helt uden for IOCs regi.

Ingen fra Dream Team blev testet under OL i Barcelona og Atlanta. Som led i en stiltiende aftale, fordi IOC er så forhippet på at få de amerikanske boldartister og strømmen af penge i deres farvand med ved OL, mener mange.

Under vinter-OL i Nagano for to år siden fik NHL-spillerne på de amerikanske og canadiske ishockeyhold lov til at lov til at følge deres egne regler omkring hash og marihuana.

Til sommer kommer de bedste baseball-spillere i verden til Sydney.

Og den første af dem er netop røget ind i en dopingsag. David Nilsson er ganske vist australier, men gennem en lang række år et stort navn i USA. Nu er han netop skiftet til den pengestærke japanske liga, hvor dopingreglerne er lige så lempelige som i USA.

Nilsson blev testet positiv for stoffet pseudoefedrin i november sidste år - et stof, der er tilladt i japansk og amerikansk baseball. Men testen fandt sted i en kamp for Australien.

Først nu kommer sagen frem. Og karantænen, en måneds udelukkelse uden for den professionelle sæson, er allerede overstået, meddeler det australske baseball-forbund. Nilsson kan således deltage på det australske OL-hold.

Et andet stof, man accepterer i USA-baseball er anrostendione, et muskelopbyggende stof, som spilleren Mark McGwire ligefrem pralede med som baggrunden for sin succes, da han i 1998 slog rekord med 70 home runs.

I det amerikanske universitetssystem, som udvikler kommende amerikanske og udenlandske verdensstjerner, dopingtestes der efter IOCs regler. Men navnene på dem, der afsløres, sendes aldrig videre til det internationale atletikforbund.

Amerikanerne er stort set ligeglade med, at for eksempel en lang række af deres største atletiknavne forbindes med doping. De betragter interessen for doping som en europæisk kuriositet. Men deres kritik af IOCs dopingopfattelse risikerer altså nu at give bagslag.

Findes der dopingsyndere på de stjernespækkede basket- eller baseballhold, er straffen til at overse: De sendes hjem fra OL.

"Mere sker der næppe. IOC har ingen muligheder for at gennemtrumfe karantæner i de amerikanske ligaer. Og i det amerikanske system er truslen fra advokater med millionkrav, hvis man hindrer sportsfolks indtjening, meget reel - modsat Europa," siger Finn Mikkelsen.