Den amerikanske skuespiller Nick Stahl er blevet meldt savnet af sin eks-kone.
Den 32-årige skuespiller, der er kendt fra film som Terminator 3, Den tynde røde linje og Sin City er i følge konen sidst set d. 9. maj.
Angiveligt har konen, Rose, søgt om skilsmisse tilbage i Februar, hvor det også blev besluttet at skuespilleren kun må se sin datter otte timer om ugen under overvågning.
- Jeg kan bekræfte, at han er meldt savnet, siger Rosario Herrera fra politiet i Los Angeles til People.com.
Siden mandag morgen har politiet ledt efter skuespilleren, der paradoksalt nok i sin seneste film spillede en mand, der leder efter sin forsvundne kone.
Nick Stahl har tidligere haft problemer med alkohol og stoffer.
Del:
