Den 43 år gamle Jay Maynor erklærede sig selv skyldig i drabet på sin datters bedstefar Raymond Earl Brooks, der fandt sted i 2014.

Han blev idømt 40 års fængsel på manden, der tidligere er dømt for at have voldtaget Maynors datter.

Det skriver People.com.

Drabet fandt sted 8. juni 2014, efter Jay og Julia Maynor havde haft en ophedet diskussion. Han kørte afsted på sin motorcykel for at konfrontere Raymond Earl Brooks. Men inden da stødte han på en anden mand ved en lokal tankstation, som han mente havde slået sin steddatter. Han skød mod manden, men ramte ikke.

Han ramte dog Raymond Earl Brooks to gange i Brooks' forhave. Jay Maynor blev anholdt og sigtet for drab og drabsforsøg samme dag.

Julia Maynor var kun fire år gammel, da hun blev seksuelt misbrugt af sin bedstefar Raymond Earl Brooks. De seksuelle misbrug fortsatte i flere år, og det var først fire år senere, at det kom frem i lyset. Brooks erklærede sig selv skyldig i retten i 2002, og han fik fire års fængsel, men afsonede kun 27 måneder, inden han blev prøveløsladt.

Ifølge mediet har Maynor forklaret sin datter. at han indgik i et forlig med anklagemyndigheden, fordi han ville skåne hende for at vidne i sagen. Han har også erklæret sig skyldig i drabsforsøg på manden fra tankstationen.

»Min far beskyttede mig, som en far burde gøre. Han er en utrolig far. Faktisk den bedste,« siger Julila Maynor.

Hun har fortalt, at hun stadig er dybt påvirket af overgrebene.

Jay Maynor fik 40 års fængsel for drabet og 20 års fængsel for drabsforsøget.