Årsberetningen er ikke læsning for svage sjæle, hvilket netop sagen med den fem-årige dreng viser.

Den fem-årige dreng fik høj feber, 40-41, samtidig med at han både kastede op og fik diarré.

De ængstelige forældre ringede flere gange til vagtlægen i løbet af natten, som dog ikke mente, drengen behøvede at komme på sygehus.

Drengens tilstand forværredes, og da han dagen efter fik feberkramper ringede forældrene efter en ambulance, som ankom med Falck-reddere og en ambulancelæge

Der blev straks efter ankomsten til hjemmet iværksat medicinsk behandlinge med Stesolid og i et tidsrum på ca. 15 minutter fik drengen dels som stikpiller, og dels som indsprøjtninger i alt 40 mg Stesolid.

Den store dosis Stesolid gjorde, at drengen holdt op med at trække vejret, og drengen blev derfor håndventileret, som det hedder, med maske af ambulancelægen.

Da de kom til hospitalet blev drengen straks tilsluttet respirator, men der opstod komplikationer og drengen døde efterfølgende.

Patientforsikringen vurderede, at barnets død skyldtes den svære hjerneskade som følge af manglende iltforsyning af hjernen.

Da ilttransporten i barnets blod var målt og fundet tilfredsstillende under hele indlæggelsesforløbet, blev det fundet "overvejende sandsynligt", at iltmanglen til hjernen var opstået i forbindelse med behandlingen af barnet i hjemmet og i ambulancen.

Forsikringen kalder Stesolidmængden "usædvanlig stor" og det medfører ophør af åndedrætsfunktion og nedsat blodtryk. Følgevirkningen blev manglende iltforsyning til hjernen og hjerneskade og derefter død.

Det ulykkelige forløb udløste erstatning fra Patientforsikringen.

Erstatningen er en af de i alt 1206 som Patientforsikringen valgte at give sidste år.

1034 patienter fik afslag, mens 290 sager ikke var omfattet af dækningsområdet, primært fordi erstatningen ville være lavere end 10.000 kroner.

Patientforsikringen betalte ialt 127 millioner kroner i erstatninger i fjor, mens forsikringens totale omkostninger, som også omfatter administration, beløb sig til 160 millioner kroner.

I årsberetningen har Patientforsikringen valgt ikke at oplyse størrelsen af erstatningen i de enkelte konkrete sager, som ellers behandles i årsberetningen.

Af de enkeltsager, som Patientforsikringen har valgt at trække frem, er der både sager om fejlbehandling på sygehusene og sager om erstatning efter lægemiddelskader.

Blandt sygehussagerne er en af de mere makabre en om en 62-årig mand, der efter en by-pass operation måtte se sin brystkasse løsne sig på grund af infektion.

Han mistede det meste af brystkassens forside, og måtte derfor gå med fast skjold for at beskytte organerne! Trods det uhyggelige forløb fik den 62-årige ingen erstatning.

Begrundelsen fra forsikringens side var, at infektion i brystbenet netop er en risiko ved den type operationer og at patienten kunne tåle den skade. En begrundelse klageren utvivlsomt er dybt uenig i.

Nogle af sagerne om erstatning efter lægemiddelskader er også uhyggelig læsning. Her fortælles blandt andet om en 29-årig kvinde, som under graviditeten blev behandlet med Deprakine mod epilepsi.

Ved fødslen konstaterede man, at barnet havde pådraget sig misdannelser i kraniet, mongolisme, en deform højre arm og hånd, ligesom barnet havde bagudstilling af begge fødder.

Endelig mundede urinrøret ud på undersiden af penis. Barnet blev opereret, hvor man rekonstruerede kraniet og amputerede en finger.

Senere foretog man en kranieplastik, altså et forsøg på at ændre udseendet.

Patientforsikringen mente, at det var "overvejende sandsynligt" at skaderne var opstået som følge af anvendelsen af Deprakine, og klagen blev anerkendt af forsikringen.

Siden loven om Patientforsikringen trådte i kraft i 1992 er antallet anmeldelser steget støt fra 178 anmeldelser det første år til sidste års 2790 anmeldelser, som er hidtidig rekord. Patientforsikringen forventer i år en stigning på omkring 200 anmeldelser.