Amanda halter fortsat
Amanda halter fortsat
Amanda halter fortsat
Det omstridte edb-system Amanda fortsatte i dag med at drille medarbejderne på flere af landets arbejdsformidlingskontorer. Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer dog, at systemet vil være oppe i fulde omdrejninger igen på samtlige AF-kontorer i morgen.
Problemer med installeringen af en ny og forbedret version af Amanda betød i går, at serverne brød ned flere steder i landet. I løbet af dagen i dag kom systemet i gang igen på flere af de berørte AF-kontorer, men der var dog fortsat vrøvl med serverne i blandt andet Midt- og Nordjylland. Værst så det ud i Viborg Amt:
- Der er ikke umiddelbart sket nogen fremskridt i forhold til mandag. Vores system er stadig ikke kommet op at køre, så alt foregår med papir og blyant, siger regionschef Lars Rasmussen.
Mærsk Data, der står for driften af Amanda, har påtaget sig ansvaret for nedbruddet, som ikke umiddelbart har noget at gøre med de allerede kendte problemer med det stærkt kritiserede edb-system.
/ritzau/