Amagermanden blev 22. december ved Københavns Byret idømt fængsel på livstid for et sexdrab, et rovmord og seks andre voldtægter, og den dom har han haft 14 dage til at anke til Østre Landsret.

En ankefrist, der løb til klokken 16 torsdag.

Vi kan konstatere, at klienten ikke har anket ved fristens udløb her kl. 16, siger Jakob Lund Poulsen.

Har har sagt noget om hvorfor?

- Nej. Han har ikke givet nogen begrundelse.

LÆS OGSÅ:

Det var et fuldstændig enigt nævningeting, der umiddelbart før jul nåede frem til, at den 46-årige Marcel Lychau Hansen skulle straffes med fængsel på livstid for striben af grove forbrydelser, der tidsmæssigt strakte sig over 23 år.

Umiddelbart inden strafudmålingen blev det afsløret, at Amagermanden fra sin celle i Vestre Fængsel havde udtænkt et djævelsk sædkomplot, der omfattede hans ældste søn som medhjælper.

Den 24-årige søn blev i udsmuglede breve bedt om at placere dna-materiale fra bl.a. sæd på et tilfældigt og sagesløst offer, som skulle overfaldes. Det ville efter Amagermandens plan "bevise", at han ikke kunne være gerningsmand til de forbrydelser, som han er dømt for, fordi der så tilsyneladende gik en forbryder løs med en dna-profil svarende til hans.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ: