En livsfarlig fejl får nu Toyota og Nissan til at kalde 6,5 millioner biler tilbage. 126.000 af dem kører rundt i Europa.
Er du den (u)lykkelige ejer af en bil fra verdens største producent, Toyota, eller det mindre japanske mærke Nissan?
Og er din bil tilmed produceret mellem marts 2003 - november 2007?
Så er der en vis risiko for, at du får et knap så opmuntrende brev med posten en af de kommende dage.
Læs også:
Toyota har nemlig valgt at tilbagekalde hele fem millioner biler på verdensplan, mens Nissan må trække 1,5 millioner tilbage på grund af en væsentlig fejl i sikkerheden.
21.000 af Toyotas fejlramte biler befinder sig i Danmark, oplyser Toyota til TV 2, mens Nissan har 2.688 fejlramte biler her til lands.
For Toyotas vedkommende er der tale om modellerne Avensis Verso, Avensis Sportsvan, Corolla, Hilux, Rav og Yaris, mens Nissan har problemer med Navar pickup, Tino, Almera, Terrano II, Pathfinder, X-Trail.
Læs også: Her er årets bedste brugte bil 2015
De to bilproducenter har benyttet sig af airbags, som har vist sig at være livsfarlige. Under bestemte forhold kan de eksplodere og dermed ‘skyde’ med metalstykker, når de udløses - en fejl, der foreløbigt har kostet mindst fem personer livet.
Det er firmaet Takata, der står bag de fejlramte airbags, og de har tidligere været skyld i tilbagekaldelsen af 17 millioner biler fra ti forskellige mærker.
