Alder: 17 og 15 år
Forældre: Pureheart-direktør Henriette Zobel og tidligere Codan-direktør Peter Zobel
Bopæl: Mor bor i Holte og far på Bækkeskov Gods
Netværket: På mors side bl.a. Caroline Fleming og grevinde Alexandra, mens far er blandt prins Henriks venner. I samme kreds som Nikita Kjær, Hector og Kaspar Rachlin, Annika Zobel og Isabella Arndt
Udover at komme fra en indflydelsesrig familie er de også tætte på den kendte Kølpin-klan, idet storesøster Sarah er gift med balletdanser Alexander Kølpin. Alexander har netop været ansat som trainee hos Pureheart i fire måneder, men drømmer om engang at blive advokat. Lige nu går begge drenge på Herlufsholm skole.
Selvom de færdes blandt de mest kendte mennesker i Danmark, lever de, ifølge mor Henriette, til daglig et helt almindeligt drengeliv.
- Jeg ser ikke mine sønner som jetsettere. De lever et helt normalt liv som andre i deres alder, hvor det handler om vennerne, skolen og computerspil. De værdier, jeg prøver at give videre, er, at de skal kunne være sammen med alle mennesker og gøre deres bedste. Og det synes jeg, de er rigtig gode til.