Alex og Joachim lukkede Tivoli
Åleslank så hun ud, Alex, da hun i aftes sammen med Joachim var i Tivoli - og først forlod haven efter lukketid! Anledningen til det fine besøg var en kinesisk opera-visit.
Åleslank så hun ud, Alex, da hun i aftes sammen med Joachim var i Tivoli - og først forlod haven efter lukketid! Anledningen til det fine besøg var en kinesisk opera-visit.
Fra Alexandras hjemby Hong Kong kom sopranen Nancy Yuen, som sammen med den ligeledes kinesiske tenor Warren Mok skulle optræde i Tivolis Koncertsal med Tivolis symfoniorkester og et varieret klassisk program.
Inden koncerten fik det royale par velkomstdrink og canapéer i Divan 2 sammen med blandt andre Tivoli-direktør Lars Liebst.
Efter koncerten, som både Alex og Joachim overfor B.T. betegnede som "fremragende", gik følget ned i restaurant Grøften for at spise middag.
Her sluttede tenoren Warren Mok sig til selskabet, som derudover bestod af Liebst's frue, hofdame Susanne Vind, teaterdirektør Henrik Hartmann med Helene Gjerris, Ditlev og Dorte Wedell-Wedellsborg, Fritz Schur, samt Jock og Silvia Munro.
I Grøften fik selskabet serveret hvide danske asparges med creme fondue og friskpillede fjordrejer til forret og kalvemedalillon med glaseret rygeost til hovedret.
Desserten bestod af inspiration, som det kaldes, med bær.
Under middagen var Alexandra placeret mellem Lars Liebst og Warren Mok som hun ivrigt konverserede med.
Og selskabet morede prinsen og prinsessen så meget, at de først et godt stykke over midnat forlod den mennesketomme have.