Den hidtidige behandling af tusindevis af patienter med svær blodforgiftning over hele verden har i realiteten forøget deres risiko for at dø, viser ny forskning fra Rigshospitalet.

Tusindvis af patienter over hele verden, som hvert år rammes af svær blodforgiftning, har i årevis fået en behandling med et præparat, der i realiteten forøger deres risiko for at dø. En mere simpel behandling vil give langt bedre resultater og få langt flere til at overleve den frygtede sygdom. Det skriver Berlingske.

Det viser en undersøgelse fra Rigshospitalet, der netop er offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The New England Journal of Medicine. Undersøgelsen fører nu til, at der udsendes en ny instruks til samtlige hospitaler i Region Hovedstaden om at droppe den pågældende behandling med præparatet hydroxyethyl starch (HES), der hidtil har været standarden som væskebehandling til de op imod 3.000 patienter om året med svær blodforgiftning på landets intensivafdelinger.

I stedet skal patienterne have en almindelig saltvandsopløsning, Forventningen er, at det vil føre til færre bivirkninger i form af nyresvigt og blødninger, og at flere vil overleve svær blodforgiftning, hvor dødeligheden i dag er omkring 50 pct. inden for tre måneder.

- Man har troet, at den mere avancerede behandling var bedre. Men vi kan nu dokumentere, at den faktisk øger risikoen for, at patienten får nyresvigt, blødninger og må i dialysebehandling – og dermed også øger dødeligheden. Derfor er det oplagt, at denne væske skal undgås til patienter med blodforgiftning. Den mere simple og billige behandling med saltvand er meget bedre. Den har den samme positive virkning, men med færre bivirkninger og lavere dødelighed, siger professor på intensivafdelingen på Rigshospitalet Anders Perner fra forfatterholdet bag undersøgelsen, hvor også forskere fra en række andre danske, norske, finske og islandske sygehuse har medvirket.

Godt 800 patienter med svær blodforgiftning har indgået i undersøgelsen. Halvdelen af patienterne fik standardbehandlingen med HES, mens den anden halvdel fik saltvandsopløsningen.

I den første gruppe var 51 pct. af patienterne døde, da der var gået 90 dage, 22 pct. var kommet i dialysebehandling, og ti pct. var ramt af alvorlige blødninger.

I den anden gruppe, som fik saltvand, var 43 pct. døde, 16 pct. var kommet i dialysebehandling og seks pct. var ramt af alvorlige blødninger.

- Vi mente, at vi gjorde det rigtige med HES ud fra den teoretiske viden og forståelse, vi har af, hvordan lægemidler virker. Men sådan forholder det sig altså ikke. Lektien hér er, at vi er nødt til at udføre flere af denne type forsøg for at være sikre på, at det vi gør, rent faktisk er det bedste for patienterne, siger Anders Perner, der aktuelt forsker i brugen af blodtransfusioner – en anden udbredt behandling i forhold til de sygeste patienter.

Den opsigtsvækkende undersøgelse er bl.a. et resultat af, at der i Danmark er bedre muligheder for at udføre forsøg på bevidstløse patienter, end det er tilfældet i de fleste andre lande.

Den danske lovgivning åbner således mulighed for at benytte såkaldte forsøgsværger – læger som er uafhængige af det konkrete projekt – der kan give samtykke på patientens vegne til at deltage i forsøget. Det kan være aktuelt i de tilfælde, hvor patienten ikke selv er i stand til at tage stilling til det, og hvor de pårørende ikke er nået frem til sygehuset, før det akutte indgreb udføres.

Og så snart det er muligt, indhenter man efterfølgende samtykke fra de pårørende, patientens egen læge og patienten selv.

Den forholdsvis lette adgang til at udføre forsøg på bevidstløse patienter er jævnligt blevet kritiseret, men i forskermiljøer opfattes det som afgørende, at det kan lade sig gøre.

- Hvis vi ikke i dette tilfælde havde haft den mulighed, ville vi være fortsat med at give folk et stof, som nogle rent faktisk måtte lade livet med. Der ville være mange ting, som vi slet ikke ville komme i nærheden af at undersøge – især i forhold til kritisk syge, hvis vi ikke havde denne mulighed. Derfor er det godt, at vi har været så fremsynede herhjemme på dette punkt, siger lægelig direktør på Rigshos­pitalet Jannik Hilsted.