De har egentlig meget til fælles, de to anførere. Under Kronborg Slot i Helsingør slumrer den ene. Holger Danske. Manden, der skal vågne op til dåd, når kongeriget Danmark har brug for redning. Ham, der skal føre an mod fjenden.

Få minutters køretur fra slottet på Hotel Marienlyst, hvor det danske landshold har base, befinder den anden sig. Daniel Agger. Landsholdets anfører. Ham, der skal føre an i slaget mod svenskerne i den kommende uge.

For dramatisk? Tjah. I disse dage og i den kommende uge sidder nationalfølelsen uden på tøjet for både danskere og svenskere. For Agger er det ingen undtagelse. De to EM-playoffkampe mod Sverige er blandt de vigtigste i karrierens efterår. Danmark og landsholdet er noget specielt for Daniel Agger.

Det endegyldige bevis for, at Agger har Danmark på hjerte findes på Brøndby-spillerens ryg, hvor han netop har den danske sagnfigur fra Kronborg Slot tatoveret.

Da BT fanger anføreren til en snak omkring EM-slutrunden og landsholdets betydning for Brøndby-profilen vil han dog helst fokusere på fodbolden.

»Jeg skiller det måske lidt ad. Fodbold og det personlige. Men lad mig sige det sådan, at landsholdet har været en stor del af min karriere og har betydet utroligt meget. Det har jeg heller ikke lagt skjul på før i tiden, og det gør det selvfølgelig stadig. Jeg tror mere, det er som fodboldspiller, at det er det, du drømmer om at opnå,« siger Daniel Agger og fortsætter:

»Du vil gerne have så mange kampe og slutrunder som muligt på cv’et. Det er det, der trækker. At nå det ypperste, du kan inden for fodbold i Danmark. Og det er landsholdet. Man vil gerne repræsentere sit land så godt som muligt,« siger Daniel Agger.

Siden 2012, da Christian Poulsen stoppede på landsholdet, har Agger båret anførerbindet for danskerne. Endnu har han til gode at lede landsholdet i en slutrunde, og der er ingen tvivl om, at EM i Frankrig næste sommer står allerøverst på ønskelisten. Så meget, at slutrunden længe har været en del af karriereplanlægningen for den tidligere Liverpool-spiller, der i perioder har kæmpet meget med skader.

Hvor meget betyder det for dig personligt at komme EM til sommer?

»Da jeg kom hjem (til Brøndby, red.), lagde jeg ikke skjul på, at det var en af grundene; at jeg gerne ville fokusere meget mere på landsholdet. Være mere frisk, når jeg var her. Og det lykkedes ikke særlig godt, lige da jeg kom hjem, for der løb jeg rundt med en masse problemer. Men i det seneste lange stykke tid har det heldigvis fungeret godt, så det betyder alt, at vi kommer til den slutrunde. For mit vedkommende er det næsten et must.«

Hvorfor det?

»Fordi det har ligget i mine tanker så længe. Og det har også været i mine overvejelser omkring min krop, omkring mit klubskifte. Alle de her ting skulle optimeres. Det har fyldt meget. Uden tvivl.«

Er det, fordi du tænker, at det er en af dine sidste muligheder for at komme med til en slutrunde?

»Nej, så langt har jeg sgu ikke tænkt. Det har jeg ikke. Men det bliver sværere og sværere at kvalificere sig, og som vi har kunnet se i den her kvalifikation, bliver de andre hold bedre og bedre. De mindre hold – hvis man kan kalde dem det – bliver bedre og bedre. Og vi får det sværere og sværere. Det gælder om at udnytte de chancer, vi får. Nu har vi heldigvis en chance for at gøre det,« siger han med henvisning til kampene mod Sverige.

For er der en situation, Agger ikke gider at stå i igen, er det den, han oplevede sidste sommer. Her måtte han og resten af landsholdsspillerne nøjes med at kigge på, mens VM-slutrunden i Brasilien udspillede sig foran deres øjne.

»Skuffelsen (over ikke at komme med, red.) er for længst væk. Det værste var egentlig under VM, når du ser kampene, og du sidder på din sommerferie og følger med. Du gider egentlig ikke følge med, men alligevel gør du det, for det kører overalt på nettet og i tv. Der kan man sgu ikke helt slippe det alligevel,« siger Daniel Agger.

Daniel Aggers slutrunder - op- og nedturene

EM 2008
Selvom debuten ligger tilbage i 2005, fik Agger først for alvor hul på sin første kvalifikation frem mod EM i Østrig/Schweiz. Det endte ikke lykkeligt. Vi husker alle kampen i Parken mod Sverige, hvor ’fodboldtossen’ stjal rampelyset, og da danskerne ikke kunne vinde i Stockholm efter at være blevet taberdømt i den første kamp, nappede Spanien og Sverige de direkte billetter.

VM 2010
Aggers første slutrunde. Endda krydret med en revanche mod svenskerne, som Danmark kvalificerede sig på bekostning af. Men slutrunden blev en fuser. Et forventeligt nederlag til Holland i åbningskampen blev fulgt op med en lovende sejr over Cameroun. Og så fusede det hele ud i et forfærdeligt 1-3-nederlag til Japan, der slog Danmark hjem. Efterfølgende var Agger i spil som ny anfører efter Jon Dahl Tomasssons stop, men valget faldt i stedet på Christian Poulsen.

EM 2012
For anden slutrunde i træk lykkedes det danskerne at kvalificere sig efter en flot kvalifikation. Til EM fik hollænderne overraskende tæsk i åbningskampen, men desværre nuppede Portugal sejren i anden kamp, hvor Nicklas Bendtner stjal opmærksomheden med sitPaddy Power-stunt. Nederlaget til Tyskland i sidste kamp betød, at Agger og Danmark for anden slutrunde i træk var færdig i gruppespillet. Til gengæld blev Agger anfører efter Christian Poulsens stop - Agger bar dog allerde anførerbindet under EM 2012, da Christian Poulsen sad på bænken det meste af slutrunden.

VM 2014
Danmark trak sorteper som den dårligste toer, efter Italien udlignede til 2-2 i den sidste kvalifikationskamp I Parken. Verdens største fodboldbegivenhed blev derfor uden Agger og landsholdet, og det pinte anføreren gevaldigt i tiden efter. Muligvis også, fordi det nok var hans sidste chance for et VM. Til VM i Rusland i 2018 vil Agger være tæt på de 34 år.