BT skriver i dag, at Skat i to tilfælde i år har forsøgt at få A/S Storebælt, der driver den faste forbindelse over Storebælt, til at udlevere detaljerede oplysninger om, hvornår personer, der undersøges af Skat, har passeret Storebælts-broen.
Men da Skat begge gange blev mødt med krav om at se en dommerkendelse, opgav Skat ‘indtil videre’ at forfølge sagen. I begge tilfælde ønskede Skat adgang til de såkaldte brobizz-data - Brobizz’ er en lille ‘føler’, der registrerer præcis, hvornår en bil har passeret Storebælts-forbindelsens betalingsanlæg.
- Storebælt har fået to henvendelser fra Skat i år om adgang til Brobizz-oplysninger - begge er afvist; i ingen af de to tilfælde har Skat efterfølgende stillet med en dommerkendelse, siger Tine Kirk Petersen, der er marketingsdirektør i A/S Storebælt.
De seneste dage har BT afdækket, hvordan Skat, ligeledes uden en dommerkendelse, har forsøgt at få telebranchen til at udlevere danskernes dybt personlige teleoplysninger, herunder oplysninger om, hvem en person har ringet til og modtaget opkald fra.
Det er endda sket, selv om Erhvervsstyrelsen har slået fast, at det er i strid med EUs stramme regler for beskyttelse af private data, og nu har Skat valgt at få sagen undersøgt i EU-Kommissionen.
Trods trusler om dagbøder har teleselskaberne hidtil afvist at udlevere kundernes oplysninger, og samme besked får Skat altså fra Storebælt A/S.
-Vi har den klare politik, at oplysninger om folks rejser over Storebælt, der registreres elektronisk via Brobizz, ikke må udleveres til Skat, med mindre Skat kommer med en dommerkendelse. Vi vil være sikker på, at vi overholder loven, og det gør vi bedst ved konsekvent at forlange, at Skat, hvis Skat ønsker disse oplysninger, kommer med en kendelse, siger Tine Kirk Petersen.
Øresundsbroen, der driver den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige, oplyser, at det ikke fører statistik over Skats ønsker om brobizz-oplysninger, men at kravet, hvis det kommer, også her mødes med et krav om dommerkendelse, oplyser Sanna Holmqvist, der er pr-chef hos Øresundsbroen.
Rejsekortet A/S, der driver det nye elektroniske rejsekort, oplyser, at det aldrig har fået en henvendelse fra Skat, men sker det, vil henvendelsen blive afvist, med mindre Skat kommer med en dommerkendelse.
I en mail til BT bekræfter Skat, at de har bedt Storebælt A/S om oplysninger.
- Skat har i nogle tilfælde rettet henvendelse til Storebæltsforbindelsen i forbindelse med sagsbehandlingen af konkrete sager, fx i sager vedrørende biler, som er anvendt af enten selvstændig erhvervsdrivende eller selskaber. Skat fører ikke statistik over, i hvor mange tilfælde det er sket. Henvendelsen til Storebæltsforbindelsen er foretaget i det omfang, som gennemgangen af den konkrete sag, giver formodning om, at Storebæltsforbindelsens oplysninger kan be- eller afkræfte bilens private anvendelse. Forespørgsler vedrørende erhvervsmæssige biler sker med henvisning til skattekontrollovens § 8 C, skriver Skat.
Læs også: Skat i kæmpe tele-forvirring: Se konfrontationen her
Ekspert i IT- og teleret, herunder persondatabeskyttelse, professor, ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet mener, at Skat faktisk ifølge skattekontrolloven, hvoraf det fremgår, at alle oplysninger, der er ‘væsentlige’ for skatteligningen, skal udleveres, har ret til brobizz-oplysninger:
- I modsætning til den meget omtalte sag om teleoplysninger, mener jeg ikke, at der her er i strid med EU-retten. Jeg vil vurdere, at Skat har krav på at få oplysninger om en kundes brobizz uden en dommerkendelse, så jeg undrer mig over, at Skat har accepteret afslaget, siger han.
Dansk Folkeparti ønsker, at skattekontrolloven bliver kigget efter i sømmene og De Konservative vil have en uvildig undersøgelse af Skat.
- Der tegner sig et billede af et skattevæsen, der er ude af kontrol. Lige nu er vi på vej ud i et overvågningssamfund, hvor Skat forsøger at få dybt private oplysninger om borgerne alle mulige stede, siger De Konservatives skatteordfører Brian Mikkelsen.