Hjælp os med at finde frem til den unge fyr, der gjorde en usædvanlig og heltemodig indsats i sidste weekend på Roskilde Station.

Sådan lyder det fra fra Hanne Gjørup og Egon Kristensen, der bor i Kirke Hyllinge på Midtsjælland.

Det ældre ægtepar efterlyser en fyr på omkring 16 eller 17 år, som løbe af i to timer hjalp Egon Kristensens retarderede søn under en slem trappe-ulykke.

Det hele startede, da Egon Kristensen – som skulle fejre sin 80-års fødselsdag sidste lørdag – var kørt ned til Roskilde Station for at hente sin 50-årige, retarderede søn.

Da de forlod perronen omkring middagstid, faldt Egon Kristensen på trapperne, og det gik slå slemt til, at den ældre mands ben blev blev bukket om, så lårbensmusklen sprang. Sønnen så chokeret til, men hans mentale handikap betød, at han ikke kunne hjælpe faderen.

I lang tid lå Egon Kristensen på trappen, mens folk passerede forbi, fortæller Hanne Gjørup til BT.

»Min mand lå med sine ben nede under sig, og folk gik bare forbi ham uden at gøre noget. Det er ikke det Danmark, som jeg kender,« lyder det fra Hanne Gjørup.

Men efter et stykke tid kom der en ung fyr, som straks trådte til.

»Hans indsats betød virkelig alt for os. Han fik det hele under kontrol, ind til mine to søstre kom derind. Min mands søn, der er retarderet kunne jo ikke forstå, hvad der skete, så det var utroligt godt, at han fik støtte og hjælp af den unge mand,« fortæller Hanne Gjørup.

Efter ambulancen havde kørt Egon Kristensen til Køge Sygehus, ventede den unge mand to timer sammen med sønnen i bilen, ind til han blev hentet.

Redningsmandens indsats har gjort et utroligt stort indtryk på familien.

»Vi vil godt have fat på ham for at sige mange tak og give ham et stort knus. Det varmer at tænke på, at der findes mennesker som ham, og det viser, at vores ungdom ikke er så slem, som man nogle gange gør den til.«

Hanne Gjørup fortæller, at Egon Kristensen nu er kommet hjem igen, men må sidde i kørestol. Ifølge lægerne kan det tage op mod ni måneder, før han er helt frisk igen.

Er det dig, der har hjulpet Egon Kristensen og hans søn ved ulykken – eller kender du vedkommende? Så må du meget gerne skrive til mirh@berlingskemedia.dk, så vil vi tage kontakt til familien.