Ifølge 'Carl' selv, har han 15 forskellige tatoveringer af den 19-årige stjerne. Blandt andet et portræt af hende på sin venstre skulder og hendes navn på hans hænder og bryst, mens nogle af hendes sangtitler pryder hans underarme.

- Miley Cyrus, du er et mirakel. Jeg elsker dig så meget, ingen er mere smuk, talentfuld og sexy end dig. Jeg har 15 tatoveringer af dig! Der er en engel i LA, skriver 'Carl' på sin twitter-profil. 

Samtidig skriver superfanen ofte til Miley Cyrus, der selv har en profil på twitter. Men det ser ikke ud til, at hun endnu har svaret ham, skriver thesun.co.uk. I en tidligere besked, har 'Carl' også sendt et billede af sangerinden selv til Cyrus, mens han skrev, at det bliver hans næste tatovering. 

Ifølge 'Carl' selv er det at få en Miley Cyrus-tatovering 'vanedannende'.

19-årige Miley Cyrus er datter af countrysangeren Billy Ray Cyrus, og hun er nok mest kendt som Hannah Montana efter Disney Channel-serien ved samme navn. Hun gik senere over til musikken, hvor nogle af hendes største hits har været 'The Climb' og 'Party in the USA'.