Hvis de danske myndigheder beslutter at udlevere den tidligere zambianske ambassadør i USA, Attan Shansonga, som nu sidder fængslet i Danmark efter at have været på flugt siden 2004 fra en tiltale for tyveri af offentlige midler, risikerer han at dø i fængslet.

- Han er bedre tjent med at blive i en dansk fængselscelle, fordi cellerne dér har hotel-standard. I Zambila vil han bare dø, hedder det i en kommentar til det zambianske internetmedie Zambian Watchdogs omtale af sagen, der startede da Attan Shansonga natten mellem fredag og lørdag i sidste uge blev anholdt i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Shansonga er internationalt efterlyst for tyveri af offentlige midler i Zambia, og nu skal justitsminister Morten Bødskov afgøre, om Shansonga skal udleveres til Zambia.