Sms-tjeneste møder stærk kritik fra Forbruger- rådet Tænk, som kalder det ’på kanten af loven’.

Forbrugerrådet Tænk advarer nu mod sms-tjenesten ’Ask Bongo’, som kritiseres for at lokke penge ud af danske børn og unge. Det sker, efter Politiken i går kunne fortælle om 8-årige Oskar, som lynhurtigt havde brugt hundredvis af kroner på sms-tjenesten.

’Bongo er en superintelligent abe, som kan besvare alle dine spørgsmål’, lyder beskrivelsen af sms-tjenesten Ask Bongo. Man sender blot en sms med et spørgsmål, og lidt efter svarer den virtuelle abe Bongo. Det koster dog 30 kr., hver gang du stiller Bongo et spørgsmål, og det kan således hurtigt løbe op i mange hundrede kroner, når man sidder og sms’er med den virtuelle abe. Derfor møder sms-tjenesten også stærk kritik hos Forbrugerrådet Tænk, hvor seniorjurist Anette Høyrup kalder selskabets forretningsmetoder ’stærkt uetiske.’

»Det er et problematisk site, som vi advarer børn og unge imod at gå ind på. Der er ingen tvivl om, at det ud fra et etisk synspunkt ikke er i orden, fordi Ask Bongo retter sig mod børn, og det har så høj en pris (30 kr. pr. spørgsmål, red.) - den kombination er uheldig,« siger Anette Høyrup til BT.

Når du skriver til Bongo, beder han dig om dit navn og din by. Herefter kan du stille Bongo et hvilket som helst spørgsmål, og aben svarer forholdsvis upræcist på dit spørgsmål. På Ask Bongos hjemmeside fremgår det også, at deres svar hverken er korrekte eller nøjagtigte og kan – uden deres intention – være stødende for dig. Metoden, som Ask Bongo bruger, er bygget op omkring de såkaldte indholdstakserede sms’er, så når du sender et spørgsmål til Bongo, sker det ved, at du skriver til en firecifret sms-kode – f.eks. 1919 – hvorefter firmaet i den anden ende opkræver dig en ekstra regning gennem dit teleselskab.

Ikke ulovligt

Så længe at firmaet oplyser dig om prisen for hver sms, er det ifølge Anette Høyrup ikke ulovligt.

Men der er set flere eksempler, hvor Bongo retter kontakt til de personer, som tidligere har skrevet spørgsmål, og det er ifølge Forbrugerrådet Tænk på kant med loven, fordi de opfordrer til at svare. Eksempelvis skriver Bongo, at der går et rygte om en, og hvis man vil høre mere, skal man skrive tilbage - hvor det så igen koster 30. kr. pr. sms.

»Det er ikke ulovligt, men det er på kanten, fordi det har nogle lokkende elementer i sig, som ikke er i orden,« siger Anette Høyrup.

Men sms-tjenesten rejser også en række etiske problemer ifølge Forbrugerrådet Tænk, da de henvender sig til børn og unge under 18 år.

Henvender sig til voksne

Firmaet bag Ask Bongo skriver dog selv, at deres service er rettet mod personer over 18 år, men det er Anette Høyrup uenig i.

»Man kan ikke bare sige, at de henvender sig til dem over 18. Det kræver, at hjemmesiden er udarbejdet på en måde, så det er tydeligt for enhver, at det er voksen-materiale. Det her er jo nærmest omvendt. Det er jo en abe og bananer, som er lavet med en grafik, der direkte henvender sig til børn. Så det er jeg overhovedet ikke enig med dem i,« siger Anette Høyrup.

BT har skrevet til Bongo for at stille dem en række af de spørgsmål i forhold til den kritik, som Forbrugerrådet Tænk retter imod dem. Efter en række spørgsmål fik vi hul igennem til folkene bag Ask Bongo. Se med i sms-korrespondancen her på siden.