Der bliver igen indsamlet skrald fra de århusianske husstande, efter at de godt 80 skraldemænd hos Miljøteam Århus har besluttet af afslutte den overenskomststridige strejke, de indledte torsdag i protest mod de lokale lønforhandlinger.

Ledelse og skraldemænd mødes i formiddag for at drøfte lønforhandlingerne og det fremtidige samarbejde. Miljøteam Århus er det nuværende navn for det tidligere Århus Renholdningsselskab, der for et par år siden blev landskendt efter en lang og opslidende arbejdskamp.

/ritzau/