'Årgang 0'-Christina: Der er ikke flere børn på vej
Moderen til fire fra TV2-programmet har fået ny kæreste, men skal ikke have flere børn
Moderen til fire fra TV2-programmet har fået ny kæreste, men skal ikke have flere børn
Christina Rohrborg, der til daglig er kendt som mor til fire i TV2s reality-serie 'Årgang 0', bekræfter over for bt.dk, at hun har fundet en ny kæreste.
Men den unge mor understreger samtidig, at hun ikke har tænkt sig at udvide familien med det samme.
- Jeg har fået mig en rigtig dejlig kæreste, som jeg er meget, meget glad for, og det er børnene også. Jeg afkræfter en snarlig adresseændring, og at der er planlagt børn, eller er børn på vej, siger Christina Rohrborg til bt.dk.
Stephanie, som har haft det fortrinligt i alle de år, vi har fået lov at følge med, har i forvejen en lillesøster og to brødre. Hendes rigtige far har et par gange måtte en tur omkring politistationen for smårapserier, mens moderen, Christina Rohrborg, har gennemgået sine kriser i kærligheden.
Nu har Christina imidlertid fundet en politimand som kæreste. Den nye forelskelse skulle efter sigende hedde Jeppe og være en 31-årig politimand. Christina Rohrborg bedyrer over for bt.dk, at hun er i storform efter de mange prøvelser, hun har været igennem.