Værterne ved det årlige velgørenheds-show Comedy Aid ved, hvad de snakker om. Brian Mørks bedste venner er mærket for livet pga. mobning.

Den ene var alt for tyk og nørdet. Den anden ville være skuespiller. Ingen af dem passede ind i skolegården. Nu støtter de andre mobbeofre.

Det er en tradition gennem nu 22 år, at danske standupkomikere bruger julen til velgørenhed. I år er temaet mobning - ansporet af komikernes samarbejdspartner Red Barnet.

Showet ’Comedy Aid’s værter ved, hvad de kommer til at tale om ved de fem show i juleugen.

De har selv oplevet mobning mere eller mindre tæt på.

Brian Mørk voksede op i Roskilde som stærkt overvægtig. Han nåede aldrig at føle sig som en del af sammenholdet i sin folkeskoleklasse.

»Jeg havde en konstant følelse af at være overset. Vi var en lille håndfuld tykke nørder, der spillede rollespil sammen,« siger Brian Mørk til BT.

Vi møder ham og medvært Geo for at tale om deres egne erfaringer fra skolegårdsjunglen, da de var unge drenge.

»Jeg var så heldig, at en i klassen var mere overvægtig end mig, og en anden var mere nørdet end mig. Jeg opsøgte dem, blev venner med dem, og ja, gemte mig lidt bag dem. Jeg oplevede vildt meget mobning i skolen, det var bare mine venner, det gik ud over,« siger Brian Mørk.

Han indrømmer ærligt, at medfølelsen i de år var begrænset.

Eller måske nærmere afgrænset til privatsfæren.

»Jeg følte kun lettelse over, at det ikke gik ud over mig, når mobberne var i dét humør. Når det ramte Lars eller Jesper, kunne man tørre sveden af panden. De var mit mobbeskjold, kan man sige. Og så have medfølelse, når man gik hjem. For et barn handler det udelukkende om overlevelse.«

Ramt for altid

Selv om Brian Mørk og vennernes fællesskab har rod i noget både positivt - sammenhold om rollespillet - og noget negativt - mobningen - er de tre stadig hinandens bedste venner.

Og det smerter Mørk at se, hvor hårdt mobningen har ramt hans venner.

»De er det samme sted. De er stadig tykke og rollespilsnørder. De drenge er mine eneste rigtige venner i dag. Jeg kan jo se, at de blev såret dengang. De blev ramt for altid. De har småjobs og spiller rollespil, og er 44-årige jomfruer. De er ødelagte af de oplevelser, de havde som børn i skolen. Og jeg kunne være endt der. Jeg havde ingen venner i den anden lejr: Fodbolddrengene. I dag føler jeg stor taknemmelighed over, at de var der for mig dengang.«

Geo - med det borgerlige navn Christian Geo Heltboe - har ikke oplevet den direkte mobning. Nærmere en indirekte form.

Han gik på dramaholdet som ene dreng sammen med 15 piger. Senere ville han være standupkomiker.

»At stå i Gug (ved Aalborg, red.) og sige, at man vil være standupkomiker, er det samme som at bede de andre om at vende ryggen til. Men jeg har aldrig følt mig mobbet. Nærmere ensom. Jeg havde en enkelt ven på Gug skole, der hed Esben. Han var lydmand på dramaholdet. Det var det. Der er en tendens i folkeskolen til, at hvis man ikke er god til sport, er man udenfor. Og det var jeg også,« siger Geo, og tilføjer:

»Nogle gange ser man, at når nørderne kommer i gymnasiet, bliver langhårede og begynder at spille guitar, vil pigerne hellere have dem frem for dem, der er gode til æ’ fo’bol.«.

»Jeg blev ikke mere spændende af at komme på gymnasiet,« siger Brian Mørk med et grin.