Fredag den 11. februar 2011 var en glædens dag, hvor Tahrir-pladsen i Kairo strømmede over i eufori. Det samme gjorde mange vestlige politikere, eksperter og medier. Folket havde væltet landets præsident Hosni Mubarak, og egypternes forventninger til fremtidens Egypten var store. Et år senere, fredag den 11. februar 2012, er forventningerne om et mere demokratisk og frit Egypten imidlertid langt fra indfriet. Militæret og islamistiske kræfter har fået mere magt.

Demonstranter i Egyptens gader har døbt årsdagen for Mubaraks fald for »Vredens dag«.

Selvom militæret ved Hosni Mubaraks afgang lovede befolkningen, at demokratiske reformer ville blive gennemført, så er landet et år senere fortsat styret af militæret.

Urolighederne har præget tiden, der er gået, og fredag var ingen undtagelse. Aktivister var fra morgenstunden på gaden for at demonstrere og vise »civil ulydighed«, som det hed, og ifølge Reuters skreg de, at »generalen skal væltes« med henvisning til Mohamed Hussein Tantawi, leder af militærstyret

- Jeg synes, situationen er forfærdelig, og det er gået langt værre, end man kunne have frygtet. De styrer mod islamisme, og mørket er ved at sænke sig over landet, turisterne bliver væk, og økonomien er i total kaos. Men det var forventeligt, siger Søren Espersen og læner sig dermed op ad den tidligere udenrigsminister Per Stig Møllers vurdering af den kaotiske situation.

- Jeg havde forventet, at der ville være meget større islamisk gennemslagskraft i landet, end man havde indtryk af, da man for et år siden interviewede mennesker på Tahrir-pladsen i Kairo. For de var jo ikke repræsentative for det egyptiske folk, siger Per Stig Møller (K).

Han mener, at vestlige medier skabte et fortegnet billede af revolutionen for et år siden, fordi man blot talte med de engelsk-talende unge. Derfor lå det ifølge Per Stig Møller i kortene, at de islamiske partier ville få så stor fremgang, selvom det samtidig vækker bekymring hos den tidligere udenrigsminister.

- Jeg mener især, at salafisternes store sejr er meget lidt opmuntrende. Men vi må hæfte os ved, at Det Muslimske broderskab til gengæld ser ud til at acceptere demokratiet, siger han.

År et efter Mubarak efterlader et blandet billede af Egypten, hvor mange interesser er på spil. Hos Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, er vurderingen af det seneste års udvikling ikke udelukkende negativ.

- På den ene side er det godt, at landet har gennemført et parlamentsvalg og dermed har et demokratisk styre. Det bliver vi nødt til at holde fast i. Til gengæld er sikkerhedssituationen i landet, de islamistiske partiers magt og fastholdelsen af de gamle magtstrukturer fra Mubaraks tid, hvor militæret spiller en stor rolle, negative faktorer. Og det er måske især bekymrende, hvis de islamistiske partier kommer til at sætte dagsordenen for Egypten fremover, siger Jeppe Kofod.

Det kaos, som i øjeblikket hersker i især hovedstaden Kairo, og som har fået fornyet kraft på årsdagen for Hosni Mubaraks fald, er imidlertid ikke skabt af vestens største bekymring, de islamistiske partier, men af militærstyret.

Militæret har holdt befolkningen i et jerngreb, og størstedelen af de daglige protester er således rettet mod militæret. Men måske er det de nyligt folkevalgte, som demonstranterne skal bekymre sig mest om.

- Men befolkningen har jo valgt de islamistiske partier ind i parlamentet, så det er folket selv, der har valgt, at styret sandsynligvis er på vej mod alt andet end et friere og mere åbent Egypten, siger Søren Espersen og tilføjer:

- Hvis man åbner for frie valg i den arabiske verden, så ender det i islamisme. Det er set tidligere i andre lande, og det er simpelthen sådan, man reagerer. Man ønsker islamisme, selvom det ikke er særlig heldigt for den vestlige verden. Lande som Egypten og Tunesien var jo ved at nærme sig den vestlige civilisation. De var åbne for turisme og hvor de unge blev mere og mere vestligt orienteret. Så det er altså et utroligt tilbageskridt for landet, sådan som situationen er nu.

Per Stig Møller ser en mulighed for, at Egypten lige så stille vil finde vejen til et demokrati.

- Hvis broderskabet fortsætter den linje, de er startet med i parlamentet, så er der mulighed for, at man i Egypten lige så stille får et demokrati af tyrkisk art. Det skal vi opfordre dem til, siger Per Stig Møller.