Skulle Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen en dag – hvilket han lige nu pure afviser – beslutte sig for at udlevere nøglen til sit hemmelige skab med de tusindvis af bilag på Trier-filmen ‘Antichrist’ fra 2009, venter der de statslige revisorer, der skal kontrollere de enkelte bilag, en detektivopgave af de store.

En gennemgang af de såkaldte kostrapporter – lister over udgifter til filmen – viser, at ‘Antichrist’ er præget af et virvar af interne afregninger, hvor en del af Zentropas vidtforgrenede virksomhed har sendt regninger til en anden.

Alene Zentropa-selskabet Klippegangen Aps, der ejes af Zentropas hovedselskab og har Peter Aalbæk Jensen som direktør, har sendt mindst 78 regninger på alt fra nogle få hundrede kroner til regninger på 168.000 kroner til den del af Zentropa, der har produceret ‘Antichrist’, mens et andet, delvist Zentropa-ejet selskab, Mainstream, har sendt 55 regninger.

Selskaberne EF Rental og Electric Parc, også et af Zentropa-selskaberne, har ligeledes solgt ydelser til filmen.

Kunstigt høje priser

Zentropa har tidligere været under mistanke for at sælge ‘til sig selv’ til kunstigt høje priser for derved at flytte penge fra de offentligt støttede filmprojekter og over i de økonomisk nødlidende Peter Aalbæk Jensen-selskaber. Opgaven for revisorerne bliver at klarlægge, hvorvidt hver enkelt ydelse er solgt til markedspris – eller til en kunstigt høj pris.

Anklagerne mod Zentropa og direktør Peter Aalbæk Jensen er de seneste uger vokset, fordi tre af de centrale producere på ‘Antichrist’ i 2009 og 2010 udfærdigede et to siders notat, hvori de udtrykte frustration over, at en række udgifter, der ikke eller kun delvist havde med filmens produktion at gøre, blev ‘lagt ind’ på filmen og betalt af dens offentligt støttede filmbudget.

Det Danske Filminstitut, der på vegne af Kulturministeriet støttede filmen med otte millioner kroner, anser notatet for at være så alvorligt, at DFI ønsker at gennemføre en uafhængig revision af bilag på filmen.

En gennemgang af de såkaldte kostrapporter afslører også, at Zentropas administration den 7. oktober 2009 har trukket 600.000 kroner ud af filmens budget med angivelse af, at pengene skulle dække et ‘gebyr’. Hvilket ‘gebyr’, der er tale om, og for hvad, fremgår ikke.

Renter og assistance

Ud af filmens budget er der også betalt 492.546 kroner til ‘juridisk assistance’ og 773.121 kroner i ‘bankrenter’ til Zentropas administration.

Beløbene kan være helt reelle, men kun en grundig revision, hvor hvert enkelt bilag findes frem og vurderes, kan endeligt bekræfte, at hvert enkelt betalt beløb svarer til de udgifter, der faktisk er afholdt.

Når spørgsmålet om enkelte bilag og overførsler er centralt, skyldes det, at ‘Antichrist’ blev 8,4 millioner dyrere, end det oprindeligt var planlagt – og langt størstedelen af de ekstra udgifter, mellem seks og otte millioner kroner, kom til, efter at filmen var produceret færdig.

‘Antichrist’ endte med at koste i alt 61,5 millioner kroner, viser regnskabsoplysninger, BT har haft adgang til.

Selve filmindspilningen med optagelser, kulisser, skuespil, kamera, transport, lyd og lys m.v. er langt, langt den dyreste del af en filmproduktion, men instruktør Lars von Trier er kendt for at være ekstremt krævende i filmens sidste fase, hvor filmen klippes og forbedres teknisk, og det er ikke utænkeligt, at også den del af processen har kostet mere end budgetteret – men nok ikke så mange millioner, vurderer kilder i filmbranchen.

Oplysningerne om de store overskridelser rejser spørgsmålet om, hvorvidt ’Antichrist’-budgettet har betalt udgifter, der var filmens produktionsbudget uvedkommen, og som helt eller delvist skulle have været betalt af andre Zentropa-selskaber, for eksempel Zentropas administration eller salgsselskabet Trust.

Revisorer på overarbejde

Zentropa består af et uoverskueligt antal selskaber, der sender store regninger til hinanden.

BT har tidligere på året beskrevet, at Peter Aalbæk Jensen beregnede sig 10 procent i ‘faktureringsgebyr’ for at sende en regning på brug af teknisk udstyr til Zentropas egne filmproduktioner.

Blot dén ene sag har Det Danske Filminstitut ved hjælp af revisionshuset Deloitte i månedsvis forsøgt at trænge til bunds i – uden held.

I den konkrete sag blev der af Zentropas hovedselskaber pålagt et ’gebyr’ for at udskrive en regning til underselskabet Zentropa Rambuk i de tilfælde, hvor dette selskab lejede teknisk udstyr via et tredje Zentropa-underselskab – TeknikFyn Aps.

TeknikFyn ejer ikke teknisk udstyr, men er oprettet på Fyn i et sommerhus. På den måde ser det ud som om, at Zentropa ved udvalgte lejligheder bruger store beløb på Fyn, ganske som det er et krav for at få regional filmstøtte fra den offentligt støttede filmfond FilmFyn.

Kilder har tidligere fortalt BT, at Zentropas fynske selskab ikke er andet end et proformaselskab, der stort set intet ejer, og som blot tjener det formål at trække penge ud af netop den fynske filmfond, og som derfor er afhængig af, at der ’sluses’ store beløb gennem selskabet.