Simon Makienok Christoffersens skifte til Brøndby i vinterens transfervindue var længe ventet. Da der først blev skrevet om interessen i løbet af 2011, blev også FC Midtjylland nævnt som en mulig aftager af den to meter høje angriber.

Men nu indrømmer AaBs sportsdirektør Lynge Jakobsen, at Simon Makienok stod højt på klubbens ønskeliste i det forgangne transfervindue.

- Jeg kunne godt se ham spille sammen med Nicklas Helenius, for det er to forskellige typer. Og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi også godt vidste, hvor han var henne.

- Vi gjorde det med Makienok, som man i vores branche kalder prikkede, for at finde ud af, om vi skulle have, eller om vi skulle af med penge, siger Lynge Jakobsen til nordjyske.dk med et smil, som avisen skriver det.

Men der var nok alligevel lidt langt fra interesse til et køb, da AaBs økonomiske situation er presset, og det var højst sandsynligt ikke penge til at betale de 3,5 millioner kroner, som Brøndby efter sigende gav for at få ham til klubben fra HB Køge.

Simon Makienok har siden sit Brøndby-skifte spillet syv kampe og scoret to mål for klubben.

tipsbladet.dk