"I januar blev jeg opereret for lyskebrok. Den efterfølgende genoptræning gik planmæssigt. Men nu har jeg fået et tilbagefald. Derfor skal jeg på torsdag have lysken scannet på Vejle Sygehus.

Som det ser ud iøjeblikket kommer jeg ikke til at spille fodbold foreløbig," siger Lars Thomsen.

Det ser heller ikke godt ud for Jacob Krüger. Få dage efter sæsonens første træningskamp mod Randers Freja i januar fik han et såkaldt springerknæ, og siden har han gennemgået intensive behandlinger.

Heller ikke to af AaBs øvrige forsvarsspillere er i orden.

"Jozo Matovac har smerter i låret, mens Torben Boye ikke træner på grund af en mindre knæskade," siger ass. træner Lars Søndergaard.

Når AaB indleder forårssæsoen mod FC Købehavn næste søndag må også Ståle Solbakken og Frank Strandli sidde udenfor, de har karantæne.

AaB møder FC København i Super-ligapremieren, men allerede på tirsdag mødes AaBs mestre og ABs pokalvindere i Super Cupen.