Så kunne AaB endelig løfte pokalen som tegn på, at nordjyderne er danske mestre i sæsonen 2013/14. Mestrene vandt 1-0 hjemme over AGF.
- Det her kunne man godt vende sig til, siger AaB-spilleren Kasper Risgård til TV3.
AaB har som bekendt vundet the double, og det er ikke just gået op for spillerne endnu.
- Den seneste uge har været vanvittig. Vi er gået fra den ene store oplevelse til den anden. Jeg har truffet mange forkerte beslutninger i min karriere, men det bedste jeg nogensinde har gjort, er at vende hjem til AaB., siger Risgård, der glæder sig til at kunne fejre triumferne i stor stil.
- Nu fortjener vi en ordentlig omgang bajere, slutter Kasper Risgård.
Cheftræner Kent Nielsen har opdaget, hvor meget titlerne betyder for alle med sympati for AaB.
- Det rør os alle sammen at se den glæde. Selvfølgelig er cheftræneren glad, for det her betyder virkelig noget, ikke bare for os selv, men for alle i Nordjylland. Det er bare outstanding, siger Kent Nielsen til TV3.