84.000 danskere lider allerede: Sådan kan DU undgå den frygtede demens

Antallet af demente vil eksplodere om få år. Men du kan selv gøre noget for at forebygge den.

Der er 84.000 af dem ­allerede. Og holder eksperternes beregninger, kommer der 40.000 til i de kommende år. 40.000 danskere, som vil være ramt af den frygtede ­hjernesygdom demens, der langsomt æder vores koncentration, ­hukommelse og sprog­færdigheder.

Men trods de skræmmende beregninger er der faktisk mulighed for at trodse den dystre statistik og undgå at blive en af de 40.000. Og tilmed ved hjælp af nogle enormt simple greb, som ikke kræver det store af os.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om demens, hvordan et plejehjem i Virum byder stærkt demente op til dans, og om hvordan du kan forebygge sygdommen ved at følge 5 simple råd.

Det får du:

• Artikel: Undgå den frygtede sygdom i hjernen

• Artikel: Den allersidste dans

• Artikel: Plejecentre skal stramme op

• Fakta om 'Erindringsdans'

• 5 simple råd mod demens

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Antallet af demente vil eksplodere om få år. Men du kan selv gøre noget for at forebygge den

Der er 84.000 af dem ­allerede. Og holder eksperternes beregninger, kommer der 40.000 til i de kommende år. 40.000 danskere, som vil være ramt af den frygtede ­hjernesygdom demens, der langsomt æder vores koncentration, ­hukommelse og sprog­færdigheder.

Men trods de skræmmende beregninger er der faktisk mulighed for at trodse den dystre statistik og undgå at blive en af de 40.000. Og tilmed ved hjælp af nogle enormt simple greb, som ikke kræver det store af os.

Ifølge professor Steen Hasselbalch fra Nationalt Videnscenter for Demens kan man alene ved at være socialt- og fysisk aktiv gøre underværker for at forebygge demens.

Det dokumenterede centret tidligere i år i sit Adex-studie, hvor en gruppe lettere demente blev udsat for hård fysisk træning sammen, mens en anden gruppe kun blev udsat for kontrol. Og resultatet viste tydeligt, at træningen havde en effekt på sygdomsudviklingen.

»I den forebyggende fase er det gavnligt også at spise sundt og sørge for at få behandlet sit blodtryk og tjekket sine kolesterol-tal, for alle de hjertekar-risikofaktorer spiller også ind på demensrisikoen,« forklarer han.

Hold hjernen aktiv

Det samme understreger hjerneforsker Troels W. Kjærog tilføjer, at hjernemotion også er noget, der bør stå højt på forebyggelseslisten.
»Det er utrolig vigtigt for hjernen, at man bruger den. Og det gør man ikke, når man laver rutiner. Den skal udfordres.

For nylig blev resultatet af et canadisk studie offentliggjort. Her havde man fulgt en gruppe mennesker med både engelsk og fransk som modersmål og en anden gruppe, som kun havde engelsk som modersmål. Og det interessante var, at de tosprogede fik demens fireethalvt år senere end dem, der kun var ét-sprogede.

Dét hele tiden at skulle holde styr på, hvilket sprog man bruger, er altså med til at holde hjernen aktiv,« siger Troels W. Kjær.

Begge eksperter understreger, at arvelighed også spiller en rolle i forhold til at udvikle demens. Men for de fleste af os er der altså håb forude.

Ved at følge de simple råd og leveregler anslår Steen Hasselbalch i hvert fald, at man kan reducere risikoen for demens med mellem en tredjedel og halvdelen.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

DEN ALLERSIDSTE DANS

Landet over danses der på livet løs på plejehjemmene, hvor stærkt demente bydes op til ’Erindringsdans’. I julen bød et plejehjem i Virum, de stærkt demente op til 'Erindringsdans'.

Med små, slæbende skridt kommer hun ind i det julepyntede lokale, fjern i blikket, hensunket i sit eget indre univers, som kun hun kender. Men noget bringer hende tilbage til denne verden, da hun, støttet af en pleje­assistent, krydser gulvet. Hun kigger nysgerrigt og undersøgende rundt i lokalet. Så vågner noget i hende, tænder forventningens glæde i hendes øjne. Lise skal danse.

Det er tirsdag formiddag på Plejecenter Virumgaard nord for København. Beboerne er inviteret til julebal.

Siden februar har plejecentret fast haft ’Erindringsdans’ på programmet én gang om ugen. Et projekt, som Alzheimerforeningen står bag, og som er specielt rettet mod mennesker med demens. Sådan nogle, som bor på Virumgaard.

Lise er en af dem, personalet på plejecentret med stolthed i stemmen kalder en ’solstrålehistorie’. For hendes demens er så fremskreden, at hun stort set intet sprog har længere.

Men når musikken sætter i gang, og hun bydes op til dans, er hun på. Liver op, smiler, er glad og stort set ikke til at hive af gulvet i den time, som dansen varer.

»Erindringsdansen kræver ekstra ressourcer af os. Men det er fandme alle pengene værd,« flyver det ud af munden på plejecentrets områdeleder Helen Kjærulff.

For det er ikke kun de demente, der bliver glade. Personalet får deres investering igen. I så stor stil, at mange er mødt ind på deres fridag, én sågar med en brækket arm. Så givende er glæden ved at se glade mennesker, ved at se livet i dem, de normalt ikke kan nå.

Langsomt fyldes rummet op, Nogle skal som Lise støttes ind på plads. Andre sidder i kørestol. Andre igen har gangstativ eller stok.

Langt de fleste har klædt sig pænt på til juleballet. Fundet de røde bluser frem, som matcher nissehuen, der uddeles til dem, der har lyst.

Krog ned i hukommelsen

»Vi får en krog ned i hukommelsen til dét, som selv svært demente er gode til, nemlig at huske gamle dage. Jo længere de går tilbage på deres tidslinje, desto bedre kan de faktisk huske. Det er også en af grundene til, at vi har valgt musik fra den periode, for det er melodier fra deres ungdom. Og samtidig ved vi, at stort set alle dengang har gået til dans, både de rige og de mindre rige, så vi rammer ned i nogle minder, som vi ved er der,« fortæller Susanne Rishøj.

Midt på gulvet står Lise. Svajer nok mere, end hun danser. Men smilet er ikke til at tage fejl af. Det og smilerynkerne omkring øjnene fylder hele ansigtet.
Også Lises mand Flemming er glad. For han føler, at han det sidste halve års tid, hvor Lise har danset, har fået lidt mere af sin kone tilbage.

Det er seks år siden, at Lise forsvandt fra parrets hjem, gik en tur og ikke kunne finde hjem igen. Siden da er det bare gået ned og ned ad den uundgåelige demensbakke, og i dag er Lise næsten blind, også som følge af sygdommen.

»Det er en uhyggelig sygdom, meget deprimerende for familien,« siger han og fortæller, at hans kone gennem en menneskealder stort set var uden sprog, da hun kom til Virumgaard.

»Hun kunne ikke sige noget sammenhængende, som man kunne forstå. De fleste derude troede, at hun var halvtosset.«

Men så begyndte hun at danse. Og udover at dansen har livet hans Lise op, har hun også fået lidt af sproget tilbage.

»Forleden dag fortalte hun mig, at hun var så ked af, at hun næsten ikke kunne se mig mere. Og selvom det er sørgeligt, at hendes syn stort set er forsvundet, var jeg bare så imponeret over, at hun var i stand til at sige sætningen i det hele taget. Det kunne hun ikke for et halvt år siden,« siger Flemming, og glæder sig på både egne og Lises vegne over de store fremskridt.

»Hun har altid elsket at danse.«

Eftertragtet herre

Og nu danser Lise altså igen. På egne ben, mens andre sidder i deres rullestole. Midt på dansegulvet. Også de får en svingom og synger med på fortidens evergreens.

Der er flest kvinder. Og selvom ingen protesterer mod at danse med det kvindelige personale, er plejecentrets altmuligmand Andy unægtelig en eftertragtet herre, som fremkalder blussende kinder, og som også må finde sig i at få et lille klap bagi i ny og næ.

Men han tager det med et smil. For han elsker dansetimen lige så højt som de demente beboere. Og de pårørende.

»For det er en supergod ting for dem også. Tit vækker dansen minder fra dengang, de mødte hinanden, og så bliver det jo et minde, de kan dele sammen,« siger Susanne Rishøj.

For har et ægtepar været gift i mange år, er der stor sandsynlighed for, at en demens-ramt mand eller kvinde kan huske sin ægtefælle. Derimod vil det knibe med kone eller mand nr. to samt børnebørn og oldebørn. De ligger for langt fremme i hukommelsen, i den del af hjernen, der forlængst er lukket ned.

Det er ikke kun Lise, som er Virumgaards solstrålehistorie. For til juleballet dukker også et par af plejecentrets meget asociale beboere op, dem personalet ofte har meget svært ved at nå og aktivere. Udover at skabe glæde hos de demente, er erindringsdansen nemlig også et fantastisk redskab for de ansatte, så nu øjner sygeplejerske Lise Francker en mulighed for at finde en åbning ind til de to nye deltagere i dansetimen, kalder det ’et mirakel’, at de er mødt op.

»Der sker jo dét, at vi pludselig ser, hvad de faktisk formår, får øjnene op for, at de har en kapacitet til at gøre nogle ting, som vi kan have svært ved at få øje på i det daglige. Vi kan finde de små greb, der virker målrettet på den enkelte beboer,« siger Lise Francker, som finder samspillet mellem beboerne og personalet vigtigt og givende.

Den allersidste dans

»Her til erindringsdansen er vi jo også anderledes. Vi kontakter dem på et følelsesmæssigt niveau ved at være dem, der byder dem op. Og vi kommer tæt på hinanden, vi griner og vi synger. Det er ikke sikkert, at de ved, hvem vi er, eller kan huske, hvad vi hedder. Men de kan mærke, at vi vil dem, og at vi er med til at give dem en rigtig god oplevelse, fordi vi er engagerede,« siger hun videre.

Virumgaards fysioterapeut ­Charlotte Dalby er også en af dem, der er med på gulvet, og hun ser dansen som en fysisk aktivitet, der frigiver endorfiner i de demente beboere: »Tit oplever vi beboere, der slet ikke har lyst til at være med, men når musikken går i gang, så strømmer endorfinerne frem, og de bliver glade.«

Dansetimen flyver af sted. Og pludselig er det tid til ’Den allersidste dans’ med Kim Larsen.

De 18 beboere og personalet stiller sig op i en stor rundkreds. Hånd i hånd. De der kan - og kan huske teksten - synger af lungernes fulde kraft, mens armene svinger i takt med musikken. Lise smiler saligt.

»Bedste dans,« siger hun med juleglans i øjnene, da nummeret er slut, og hun med små, slæbende skridt hjælpes tilbage til sit afsnit.

Men kvinden, de normalt ikke kan nå, nøjes ikke med det, nøjes ikke med at udtrykke to sammenhængende ord.

»Hun sagde, at hun er så glad, og at det er så længe siden, hun har prøvet det,« fortæller plejeassistenten Joanna Jaskulska, da hun kort efter vender tilbage til salen, tydeligt bevæget og rørt selv.

Hun og alle de andre på Virum-gaard ved, at den glæde, som Lise og de øvrige stærkt demente beboere tager med sig efter erindringsdansen, har forplantet sig et sted i deres krop. Har skabt noget godt og varmt i deres indre og ydre verden.

Og med lidt held kan de huske det, når de næste tirsdag møder op til dans.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

PLEJECENTRE SKAL STRAMME OP

Der er brug for mere livskvalitet på de ældres sidste hjem.

Hvis der om 25 år vil være ­omkring 150.000 danskere, som lider af demens, og dermed er tvunget til at tilbringe vores sidste tid på et af landets plejecentre, stiller det ifølge chefkonsulent Margrethe ­Kähler fra ÆldreSagen store krav til såvel politikere som plejecentrene, hvis den opgave skal kunne løses kvalitativt.

»Der sker virkelig mange gode og positive ting ude i plejemiljøet. Men der er desværre stadig lang vej endnu. Kedsomhed og inaktivitet blandt beboerne er stadig udbredt mange steder, hvor der er fokus på fysisk pleje frem for livskvalitet,« siger Margrethe Kähler om de plejecentre, hvor en af beboernes eneste aktiviteter er at blive plantet foran tv’et i fjernsynsstuen.

»Rigtig mange ældre mennesker ser og har set rigtig meget tv. Og det skal ikke tages fra dem, for der er også tryghed forbundet med det. Men det er bare vigtigt, at plejecentrene sørger for, at der er alternative rum at samles i for dem, som ikke har lyst til tv. For et tv, der bare står og kører, dræber al social kontakt,« siger Margrethe Kähler.

For stor forskel

Ane Eckermann, som er demensfaglig projektkoordinator i Alzheimerforeningen, mener ligeledes, at der stadig er alt for stor forskel på plejecentre i landet. Og at forskellen skyldes ledelsesstil.

Husker barndomsminder

Det er dog i København, at de største lyspunkter skal findes. Her findes allerede seks såkaldte ’profilplejehjem’, som er beregnet til ældre med særlige interesser, som kan være alt fra hjem for homoseksuelle til madentusiaster. Og det er Margrethe Kählers håb, at opførelsen af nye store plejecentre vil føre til øget fokus på at aktivere ikke mindst de demente beboere.

»Fordi antallet af plejekrævende demente vil stige så voldsomt, er det supervigtigt, at man får de nye store plejecentre indrettet til demente med klare farver og lyse gulve. Og lige så vigtigt er det at implementere forskellige typer af aktiviteter, der kan stimulere hjernens sansecentre gennem f.eks. ’mindemad’ og sansehaver med gammeldags duftplanter, for vi ved, at de demente husker og har mange minder fra dengang, de var børn og unge. De skal bare hjælpes frem. Og det er med til at sikre dem livskvalitet,« siger Margrethe Kähler. Kedsomhed og inaktivitet blandt beboerne er stadig udbredt mange steder, hvor der er fokus på fysisk pleje frem for livskvalitet.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

5 SIMPLE RÅD MOD DEMENS

1: Motion

At være fysisk aktiv har bevisligt en gavnlig effekt, hvis man vil forebygge demens. Der er intet, som tyder på, at pulsen nødvendigvis skal være høj, før man får gavn af motion som forebyggelse. Det kan sagtens bare være gåture. Det vigtigste er at komme ud og ­bevæge sig.

2: Hjernemotion

Rutiner er noget af det værste for din hjerne. Den skal aktiveres og udfordres. Studier har eksempelvis vist, at lavere socialgrupper har større risiko for demens, bl.a. på grund af monotont arbejde. At løse kryds og tværs eller sudoku kan sagtens være med til at stimulere hjernen. Eller simple greb som at køre/gå en anden vej, end du plejer.

3: Socialt samvær

Det er føde til hjernen at være socialt aktiv. Så jo mere tid du tilbringer i andres selskab, des bedre. Det kan være alt, f.eks interesseforeninger eller hyggelige kaffe- eller middagssammenkomster med venner og familie.

4: Sund kost

At spise moderat og helt basal sund kost er alfa og omega i kampen mod demens. Og det er ikke nødvendigt at investere i dyre kogebøger på den konto. For sørger du for at spise masser af fed fisk og undgå mættede fedtsyrer - som især findes i smør samt margarine og friturefedt - er du allerede kommet ret langt. Derudover skal du forsøge at undgå salt, som forhøjer blodtrykket.

5: Cigaretter

Man kan roligt sige, at cigaretter er noget, som fanden har skabt. Og når vi snakker demens, er de også på listen over ting, der absolut skal vælges fra. Hjerte-kar-sygdomme trækker nemlig i den absolut forkerte retning i forhold til demens, og derfor er det vigtigt at have fokus på blodtryk, kolesteroltal og sukkersyge.