Den 78-årige amerikaner Bill Iffrig blev blæst omkuld, da han nærmede sig målstregen i Boston Marathon samtidig med, at to bomber eksploderede. Men han rejste sig op og gik i mål. Nu går billedet af den aldrende maraton-løber verden rundt.

- Trykbølgen ramte hele min krop, og mine ben begyndte at vakle under mig. Jeg vidste, jeg var på vej ned, fortæller Bill Iffrig til CNN.

denne video, der går verden rundt, ses, hvordan den 78-årige løber i den orange undertrøje falder til jorden, da bomberne eksploderer i nærheden af ham.

- Det var bare ..... meter fra mig.. Det var virkelig højt, fortæller den 78-årige mand, der for tredje gang løb Boston Marathon, til den lokale avis i Boston, heraldnet.com

Mens han lå på jorden, vidste han ikke, hvad der var sket. Men hurtigt blev han omringet af hjælpere, der hjalp ham på benene. Og på videoen kan man se Bill gå mod målstregen støttet af en yngre mand.

Iffrig, der begyndte at løbe i 1970, har vundet et utal af løb. Han er nu en af USAs bedste løbere i sin alderskategori.

- Der er ikke mange gamle mænd, der kan løbe så stærkt som mig, fortæller den garvede maratonløber, der slap stort set uskadt fra det forfærdelige terrorangreb.

- Chokket, som jeg fik ved eksplosionen, er den eneste skade, fortæller han til Boston Herald. Trods de tragiske omstændigheder gennemførte han løbet i en tilfredsstillende tid på fire timer, tre minutter og 47 sekunder.

- Jeg endte som nummer to i min gruppe, fortæller Iffrig, der først blev klar over, hvad det var sket, efter han havde krydset målstregen.

- Medhjælpere fra løbet kom flyvende ud og stoppede løbet og ville ikke lade nogen komme igennem. Området blev mere og mere travlt, fortæller Iffrig og tilføjer, at han virkelig blev skræmt af eksplosionen.

Tirsdag morgen dansk tid forlyder det, at tre personer døde i eksplosionen, og at mindst 144 er kvæstet. Deriblandt har flere personer mistet lemmer, enten direkte ved eksplosionen eller på hospitalet, hvor læger har været nødt til at foretage amputationer.

De to bomber var placeret tæt ved publikum og målstregen. De eksplodere næsten samtidig omkring klokken 14.45 lokal tid - godt to timer efter, at de første af løbets 23.000 deltagere var løbet i mål.

Se kortet over bomberne i Boston på mobilen her.

Boston Marathon er verdens ældste maraton-løb. Det blev afholdt første gang i 1987, og det bliver altid holdt på den tredje mandag i april, der er Patriots Day.

Herunder kan du se de forfærdelige billeder, da en journalist står helt tæt ved den første eksplosion, der mandag ramte Boston under det traditionsrige maraton-løb. Se klippet på mobilen her.

   

På Twitter vælter det ind med støtteerklæringer. Læs dem her på mobilen her.