71 journalister myrdet i 1999
71 journalister myrdet i 1999
71 journalister myrdet i 1999
Pressefriheden udsættes daglig for krænkelser over hele verden, men den 3. maj hvert år er det statusdag. I rundt regnet lidt over halvdelen af verdens lande, nærmere betegnet 103 lande, praktiseres en eller anden form for censur. I 1999 blev 71 journalister fordelt på 19 lande myrdet, mens 80 fordelt på 18 lande var fængslet.
- Fokus er fortsat på de mange journalister og dagblade, der lever en farefuld tilværelse i frygt for lukning, fængselsstraf og det, der er værre - og der er friske eksempler f.eks. fra Iran - men selv i Vesteuropa er der meget at kæmpe for, før pressefriheden og dens tilknyttede begreber som ytringsfrihed og informationsfrihed, er gennemført, siger direktør Ebbe Dal, Danske Dagblades Forening.
/ritzau/