Jul betyder kilovis af slik, kager og chokolade. Men det er altså ikke det hele, der er lige appetitligt.

Mange af de ting, vi spiser år efter år, er blevet en tradition, og det er vel næsten ikke jul, før man har fået en kop gløgg og spist en vaniljekrans. Men nogle julegodter er altså mere jul, end de nødvendigvis er godter, og det er der vel ingen grund til, når nu julen bugner af lækre sager?

Vi giver dig her syv bud på juleslik, vi gerne så udryddet fra supermarkedernes hylder. Og ja, nogle af forslagene vil du nok ikke være enig i.

 

1. Vingummi-flæsk

Bare det, at navnet indeholder ordet ‘flæsk’, selvom det er et stykke slik, er en indikator på, at produktet er suspekt. Og har man først smagt de mærkelige geléagtige vingummier, der er formet som en form for bær og har sukkerstads drysset over sig, ved man, at det også smager suspekt. For ikke at sige dårligt. Meget dårligt. Man finder dem ofte på julebordet hos sine bedsteforældre, og vi ved ikke med jer, men vi går altid uden om. Altid.

2. Marcipankonfekt med neonfarve

Her snakker vi naturligvis ikke om et klassisk stykke Anton Berg med marcipan, nougat og mørk chokolade. Nej dén smager nemlig godt. Det gør de gullige marcipansnitter med en form for neonfarvet masse i midten til gengæld ikke. Du ved, dem der ligger i små poser i juleafdelingen i Netto, og som på en eller anden måde dukker op år efter år, selvom vi alle tænker: Hvem køber dem? Det smager mest af alt af et stykke tør marcipan med frugtfarve, og er det den slags, man er ude efter, så er det trods alt sjovere at bede et af familiens børn om at lave dine julesnacks.

3. Sukat
Hvad skal vi egentlig med sukat? Det er en syltet skal af citrusfrugten cedrat, og allerede der lyder det ikke specielt lækkert. Alligevel formår sukat jul efter jul at ødelægge alt fra brunkager til eller udmærket konfekt, og vi synes, sukat skal stoppe med det pjat. Heldigvis står vi ikke alene med vores had til sukat, og der findes faktisk ‘Landsforeningen Imod Sukat I Brunkager Og Andet Bagværk’. Det siger ligesom det hele.

4. Juleskum
For mange mennesker er juleskum nærmest højdepunktet ved december, og til jer: Undskyld. Når det så er sagt, så kan man ikke fornægte, at juleskum mest af alt er nogle store klumper syntetisk smag. At man har formet dem som julemænd og sælger dem i miniposer til ekstrem overpris, gør altså ikke skumjulemændene bedre eller mere velsmagende.

5. Juleknapper

Hvor juleskum kan kritiseres for at være et både dyrt og dårligt slikvalg, må vi trods alt give juleknapperne den ros, at de er billige. For få penge får du ret mange af dem, og de ser da også sådan nogenlunde festlige ud på et bord med al den spraglede krymmel ud over det hele. Til gengæld smager de virkelig dårligt, og er nærmest umulige at fortære uden af knække en tand – og så er det ligesom bare ikke det værd.

 

6. Pebernødder
I december kan du næsten ikke gå ind ad en dør, uden at støde på en skål pebernødder som det første. For pebernødder er jul, og sådan er det bare. Men hvorfor egentlig? For det er vel ærligt talt bare en stenhård og ofte tør småkage uden særlig meget smag. Pebernødden har det selvfølgelig heller ikke let over for en laber satan som jødekagen eller vaniljekransen, men alle kan ikke være vindere, og vi synes altså, pebernødder nu engang er bedst, når de bruges til at lege mus. (En leg, børn og voksne leger med netop pebernødder red.)

 

7. Marcipangris
Den klassiske mandelgave i mange hjem er som bekendt marcipangrisen. En stor klump af marcipan, som man har formet som en gris og i nogle tilfælde farvet lyserød og/eller givet en sløjfe om halsen. Det virker umiddelbart dumt at tage noget lækkert, marcipan, og gøre det ulækkert ved at præsentere det i en ulogisk stor og griseformet mængde. Især fordi de færreste alligevel spiser sådan en i ét hug, når der nu står små, mundrette marcipanstykker på bordet. Mange spiser flæskesteg til jul, men derudover har grise vel ikke som sådan særlig meget med jul at gøre. Hvorfor er det ikke en marcipan-Jesus i stedet? Det ville ikke gøre det lækrere, men dog lettere at forstå.