Lars René Bresson kom ikke hjem, som aftalt. Nu frygter pårørende og politi, at han er blevet syg eller blevet udsat for en ulykke

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser den 64-årige Lars Rene Bresson fra Tune ved Roskilde.

Torsdag formiddag han sin kone af ved Stændertorvet i Roskilde. Derefter ville han køre direkte til hjemmet i Tune, men han dukkede aldrig op.

Politiet frygter, at han har været udsat for en ulykke, eller at han er blevet ramt af sygdom og måske flakker rundt uden at kunne tage vare på sig selv.

Lars René Bresson beskrives som ca. 175 cm. høj, spinkel af bygning og med topmave. Han har gråt pjusket hår og gråt overskæg. Da han forsvandt, var han iført en kongeblå T-shirt og koksgrå striktrøje af mærket Tommy Hilfiger med fire lommer på forsiden, blå cowboybukser og sorte Ecco sko med velcrolukning.

Lars René Bresson har krogede fingre på højre hånd og han ryster en smule på hænderne.

Han er kørende i en sort Peugeot 307 med registreringsnummer: YE 25 989. Bilen har en mindre bule på højre bagdør.

Oplysninger om Lars René Bresson, hans færden og hans bil, bedes givet til Midt- og Vestsjællands politi på telefon 114