Det er tredje gang, Eurovision Song Contest afholdes i København (1964, 2001 og 2014).Der er semifinaler 6. og 8. maj og finale 10. maj. Før hvert show gennemføres der 3 generalprøver - to dage inden hver udsendelse og én samme dag som udsendelsen.
B&W hallen er på ca. 10.000 m2 og omkring 60 m. fra gulv til loft.
Eurovision Park på over 40.000m2 med blandt andet aktiviteter og forlystelser, musikalske optrædener samt mulighed for at få mad og drikke.
Pressecenter på ca. 8.000 kvadratmeter, med bredbåndsopkoblinger for op til mindst 1500 journalister.
Akkrediteringssystem for op til omkring 10.000 akkrediterede deltagere, pressefolk og fans.
Der er over 20.000 hotelværelser i Storkøbenhavn. 3.600 hotelværelser reserveret til Eurovision 2014.
Refshaleøen udgør ca. 500.000 m2. Øen husede B&W-skibsværftet frem til 1996. I dag er her bl.a. arbejdspladser, gallerier, strandbar og restauranter.
Projektselskabet bag samarbejdet med DR er Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen og Refshaleøen Holding.
Del: