Min taxachauffør talte i en lind strøm hele turen igennem, og stort set alle stod for tur. Det virkede som om han havde slugt en radio. Selvfølgelig havde han samtidig en løsning på rede hånd for hvert eneste problem, han opremsede. Mexicanerne var dovne, og der var for mange af dem i USA. Kineserne havde efterhånden opkøbt så meget, at de ejede hele USA. Jøderne ejede medierne. Etc., etc.. Alt var simpelthen galt i verden, og han havde løsningen på alle problemerne.

Ifølge taxachaufføren var det også sidste gang, amerikanerne fik muligheden for at vælge en hvid præsident (Hertil undrede det ham også, at man kalder Obama for sort – 'han er jo halvt hvid og opdraget hvidt'). De såkaldte hvide amerikanere bliver snart mindretal, hvorfor min taxamand var overbevist om, at det næste gang ville være en asiat, der vandt. Hvorfor kunne jeg ikke helt gennemskue, men nogle af hans mange konklusioner fortabte sig i talestrømmen. En af de pointer, som jeg til gengæld kan genkende mange andre steder, var, at han var totalt skuffet over Obama. Denne skuffelse møder jeg igen og igen hos minoritetsgrupperne herovre. Selv afroamerikanerne er skuffede.

At Obama har skuffet mange af minoriteterne, kan i sidste ende få indflydelse på valget. Det, vi skal være opmærksomme på, er, at der er nogle stater, hvor minoriteterne kan afgøre valget - især i 3-4 af de 7-8 såkaldte svingstater som f.eks. Ohio, Florida og Virginia. Det interessante er, at netop disse afgørende delstater også tæller mange minoriteter.

Flere undersøgelser viser, at især amerikanere af arabisk afstamning, der stemmer republikansk, er vokset fra ca. en fjerdedel i 2008 til en tredjedel i 2012. Dette skyldes flere forhold.

Nogle af de arabiske organisationer er konservative på familiepolitikken. Det har derfor stødt mange af disse grupper, at Obama er gået ind i kampen for homoseksuelle. Romney har formået at signalere, at han er 'tough' med hensyn til spørgsmål om familiepolitik. Derfor har mange flyttet sig over til republikanerne.

Mange Arab-Americans vægter også præsidentkandidaternes forhold til de respektive hjemlande højt. Derfor er der ligeledes en del, der har store problemer med Romneys ubetingede støtte til Israel. Man er absolut ikke interesseret i at støtte en kandidat, der ensidigt vælger israelernes side. Obama har på den anden side heller ikke vist sig at være handlekraftig under det arabiske forår. Tværtimod har mange fået den opfattelse af ham, at han er en varmluftballon – tomme ord og floskler uden handling bag.

Derfor føler mange af de mellemøstlige minoriteter i USA, at valget er et valg mellem pest og kolera. Ingen af kandidaterne synes at kunne varetage deres interesser, eller håb for en stabilisering af hjemlandene.

En af mine arabisk-amerikansk bekendte herovre i Washington DC, der normalt altid har en skarp og velfunderet holdning til stort set alt, og som tidligere har stemt på bl.a. Clinton og Bush, hælder til slet ikke at stemme denne gang, for hun hverken kan eller vil støtte nogen af kandidaterne.

Det er dét dilemma, som enormt mange arabere og muslimer befinder sig i under dette valg. Hvilken indflydelse det får på udfaldet af det endelige valgresultat er endnu uklart, men interessant er det i hvert fald, at minoriteterne ender med at få så stor indflydelse på præsidentvalget.

Den somaliske taxachauffører har ikke tænkt sig at stemme på hverken Obama, Romney eller nogen af de andre 25 præsidentkandidater. Han kan ikke stemme. Han har endnu ikke fået amerikansk statsborgerskab.