Det indonesiske transportministerium bekræfter ifølge Reuters, at et forsvundet passagerfly med 54 ombordværende er fundet og styrtet ned i Oktabedistriktet i Papauprovinsen, hvor det var på en indenrigsflyvning.
Ifølge CNN skulle det være styrtet ned i et bjerg.
Det forventes, at samtlige 54 om bord er omkommet ved styrtet.
Landsbyboere i den skov- og bjergrige Oksiibilregion tidligere meddelt myndighederne, at de havde observeret et flystyrt.
Ifølge Reuters gjorde landsbyboerne deres observationer på samme tid som trafikkontrollen mistede kontakten med passagerflyet.
Chefen for Indonesiens nationale eftersøgnings- og redningstjeneste, Bambang Soelystyo, ville tidligere søndag ikke bekræfte, at et styrt havde fundet sted.
»Jeg kan bekræfte at vi har mistet kontakten med det, men jeg kan ikke bekræfte, at det er styrtet ned«.
Flyet tilhører selskabet Trigana Air Service, der ifølge passagerlisten lettede med 44 voksne og fem børn om bord samt fem besætningsmedlemmer.
Det var på indenrigsflyvning mellem Jayapura-Sentani Airport i Indonesien til Oksiibil Airport i Papuaprovinsen.