Fyringerne kommer, efter at koncernen måtte nedjustere forventningerne til 2002 betydeligt i sidste uge. Det er det amerikanske marked, der har svigtet de danske vindmøller - og det kommer til at gå ud over den nærmeste fremtid for Vestas og de ansatte.

Fyringerne kommer til at ramme omkring 477 timelønnede og 56 funktionærer. Og rent fysisk er det primært fabrikkerne og de administrative funktioner i Lem, Ringkøbing og Nakskov, det kommer til at gå ud over.

Vestas har knap 5800 ansatte, og med de mange fyringer er det omkring hver tiende medarbejder, der forlader koncernen.

/ritzau/