Den amerikanske rapper 50 Cent har været ude for et voldsomt biluheld.
Efter tidligere at være blevet skudt ni gange, har rapperen 50 Cent investeret i en skudsikker bil. Men den specialbyggede firhjulstrækker kunne ikke hjælpe ham, da føreren af en lastbil mistede herredømmet og kørte direkte ind i bagenden på rapperens bil, som var lige ved at vende rundt og ende på taget.
Ifølge thisis50.com, der har billeder af rapperen i smerte og iført krave, blev 50 Cent lagt på en båre og kørt til hospitalet i Queens, New York, hvor hans nakke og ryg blev tjekket. Hans chauffør blev også indlagt.
Læs også:
En kilde tæt på rapperen fortæller til XXXLMag.com, at begge blev udskrevet fra hospitalet, da lægerne havde sikret sig, at de ikke var kommet alvorligt til skade.
Se billedet af rapperen her:
- Han har det fint, fortalte kilden og tilføjede om chaufføren:
- Han er også ok.
50 Cent har muligvis været på fornavn med lægerne på hospitalet i Queens denne gang - for det er anden gang, at rapperen er indlagt på en måned. Sidste gang blev 50 Cent indlagt med en god omgang madforgiftning.
Læs også:
- Eminem (amerikansk rapper, red.) ringede og sagde 'Du er blevet skud ni gange, du kan sgu da ikke dø over en burger', fortalte 50 Cent til XXLMag.com dengang.
- Han ringede og fik mig til at grine, og jeg havde det ikke så godt. Så jeg begyndte at grine, og han opmuntrede mig, da jeg var utilpas, sagde rapperen dengang. Han har dog ikke har udtalt sig efter trafikuheldet, men alt tyder på, at 50 Cent var heldig, og slap fra uheldet i god behold.