Vi andre blev lige så overvældede i aftes over at få lov at lære de kongelige smykker at kende. Jeg følte mig som den ­lille pige med svovlstikkerne i H.C. Andersens eventyr. I skæret fra sine sidste tændstikker sidder hun ude i mørket i sneen og ser pragten og herligheden i en verden, hun aldrig vil blive en del af.

Den lille pige i eventyret døde ude i kulden. Det gik bedre for Mary. Hun blev indlemmet i en fornem verden, hvor kvinderne overgår hinanden i at knejse under deres store tiaraer og smykkesæt. Det er en del af den opvisning - for nu ikke at sige praleri, som historien om de kongelige smykker handler om.

Europæisk historie

I aftes fik vi disse ædelstenes historie i et fascinerende program, der viste os smykker af en karat, så man ­tabte både næse og mund. I en spændende historie om juvelernes skæbne - købt, solgt og forsvundet - fik vi via deres vandring gennem mange kongehuse samtidig fortalt et stykke spændende euro­pæisk historie. Programmet var strålende.

Så medrivende var det, at jeg har smugkigget andet afsnit. Det er endnu mere dramatisk. Vi inviteres med på fortællingen om den ­russiske zarfamilies storhed og fald fortalt gennem overvældende juveler. Her taler vi om perler så store som dueæg og ­diamanter på størrelse med valnødder.

’De kongelige juveler’. ­Første af to afsnit, sendt på DR1 ­søndag aften.