Der er noget basalt over ’Kapringen’. Det er en højaktuel, politisk thriller om piratangreb i Adénbugten og magtspillene i deres kølvand. Men det er også en film, der fra første scene og med imponerende konsekvens skærer ind til benet og fokuserer på sit helt centrale spørgsmål: Hvad er prisen for et menneskeliv? Og så er den ganske enkelt spændende. Neglebidende, nerveslidende, møghamrende spændende.
Der er noget basalt over ’Kapringen’. Det er en højaktuel, politisk thriller om piratangreb i Adénbugten og magtspillene i deres kølvand. Men det er også en film, der fra første scene og med imponerende konsekvens skærer ind til benet og fokuserer på sit helt centrale spørgsmål: Hvad er prisen for et menneskeliv? Og så er den ganske enkelt spændende. Neglebidende, nerveslidende, møghamrende spændende.
Skibet MZ Rosen er på vej mod havn, da det bliver bordet af somaliske pirater. Af den syv mand store besætning er to danskere, maskinmesteren Jan og skibskokken Mikkel, og med kokken som lokkemad, der må ringe hjem til de danske skibsejere, indledes et vanvittigt pokerspil om løsesummen.
Piraterne lugter blod
Et spil med liv som indsats, hvor den danske skibsreder, med en kapringsekspert ved sin side og bestyrelsen åndende tungt i nakken, svarer på piraternes krav om 15 millioner dollar med et bud på 125.000!
Den slags kræver nosser af skibsskrogsstål, men giver man efter for kravene, vokser de blot, og viser man følelser og svaghed, lugter piraterne blod. Som piratfisk.
Tabte 16 kilo
Pilou Asbæk er fremragende i den ene centrale hovedrolle som kokken, der for øjnene af os bliver mindre og mindre menneske, som dagene går og uvisheden vokser. Helt bogstavligt og fysisk, for Asbæk tabte 16 kg under optagelserne.
Hjemme i Danmark er Søren Malling ikke mindre overbevisende som den handlekraftige skibsreder, der til gengæld bliver mere og mere menneskelig, i takt med at han krakelerer under slipseknuden.
Instruktøren Tobias Lindholm, der gav os fængselsdramaet ’R’ sammen med Michael Noer, står for første gang alene, og han centrerer modigt hele handlingen om de opslidende forhandlinger. Sidehistorier, unødig fedt og sentimentalitet er skåret fra, og i stedet instrueres der med skarphed og præcision ned i de mindste detaljer.
Autenticiteten øger intensiteten
Fra de fedtede undertrøjer til de bonede rederigulve, der i øvrigt ligger i et virkeligt københavnsk rederi, ligesom MZ Rosen faktisk har været udsat for piratangreb.
Den dokumentaristiske præcision styrker autenticiteten, og autenciteten styrker intensiteten, men ’Kapringen’ ville intet være, hvis ikke Lindholm var så god en fortæller. Det er ikke overskridelsen af grænsen mellem fiktion og dokumentar, der gør hans film til en stærk oplevelse, men hans evne til at fortælle en god historie, med levende mennesker, ægte følelelser og umenneskeligt svære beslutninger.
Kapringen
Danmark, 2012
Premiere over hele landet
*****