Hvad skulle der til, for at du ville sige dit job op med det samme? En mobbende chef eller en uforskammet kunde?

Reddit har man stillet spørgsmålet: 'Hvilken hændelse har fået dig til at sige: 'Fuck det her, jeg siger op!'?'.

Nogle af svarene er ærligt talt utrolige, og vi har her udvalgt et par af grundene, som helt sikkert også havde fået os til at sige op.

Der skal selvfølgelig tages det forbehold, at alle og enhver kan skrive på forummet, og vi kan derfor ikke garantere for ægtheden af nedenstående udsagn.

'Chefen bad mig om at manipulere tallene. (Jeg arbejder med finans). Jeg fortalte ledelsen, hvorfor jeg sagde op, og chefen blev fyret kort efter', skriver brugeren couldloseafew.

'Jeg sagde til min chef, at jeg mente, vi havde nogle kommunikationsproblemer. Chefen gik helt amok og råbte, at vi kommunikerede helt fint. Jeg svarede, 'Ja, det gør vi helt klart' og sagde op,' skriver niobiumnul.

'Jeg blev ringet op af min chef, som sagde, at jeg blev nødt til at komme på arbejde, fordi hun havde en frisørtid, hun ikke kunne aflyse. Jeg mindede hende om, at jeg var til begravelse. Det troede hun ikke på, så jeg måtte sende et billede af mig selv foran kapellet. Jeg sendte billedet til hende. Hun ringede kort efter og fortalte mig, at det ikke var nogen undskyldning,' fortæller GeartheGorilla.

'Min chef gav mig en skriftlig advarsel for ikke at holde mine hylder fyldte, selvom det var, fordi leverandøren manglede varerne,' skriver FaxCelestis.

'Jeg totalskadede min bil på vej hjem fra en sen vagt. Jeg endte på skadestuen og skulle møde klokken 6 næste morgen. Min chef sagde, at jeg selv måtte finde en til at tage min vagt. Jeg ringede til alle, men ingen tog til telefonen, fordi klokken var fem om morgenen. Jeg ringede tilbage til chefen, som bare sagde: 'Jamen så ses vi om en time',' skriver ScullysFreckles.

Men hvad med dig, kære læser? Har du oplevet noget lignende? Hvad har fået dig til at tage dit gode tøj og gå?

Send os en mail på 1929@bt.dk eller skriv til os på vores Facebook-side.