445 kriminelle 14-årige undgår bøde og fængsel
Venstre kræver regeringens kriminelle lavalder på 15 år sænket til 14 år.
Venstre kræver regeringens kriminelle lavalder på 15 år sænket til 14 år.
Når regeringen 1. marts hæver den kriminelle lavalder til 15 år, eftergives 201 unge, som var 14 år på gerningstidspunktet, deres straf såsom tilsyn hos Kriminalforsorgen eller samfundstjeneste. Samtidig kan 244 14-årige slippe for bøde, hvis de venter med at betale.
Det fremgår af et svar fra justitsminister Morten Bødskov (S) til Folketingets Retsudvalg. Og ifølge Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, understreger svaret konsekvenserne ved at hæve den kriminelle lavalder, som den tidligere borgerlige regering sænkede fra 15 til 14 år.
LÆS OGSÅ:
- De knap 500 14-årige, som har været inde i retssystemet, får nu at vide: Voldtægt? Det er ligegyldigt, hvis du er under 15 år. Du har fået en bøde? Den eftergiver vi. Regeringen sender et meget uheldigt budskab ved at hæve den kriminelle lavalder, siger han.
Den tidligere VK-regering sænkede med støtte fra DF og med virkning fra 1. juli 2010 den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Det skete trods heftige protester fra eksperter.
Ifølge Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup, er Venstres ærinde et urimeligt angreb på regeringen. Han siger, at en 14-årig, der begår grov kriminalitet, fremover kommer i sikret institution eller møder tilsvarende hård sanktion. Og at 14-årige heller ikke har kunnet få en fængselsstraf med de borgerliges lavere kriminelle lavalder.
LÆS OGSÅ:
-Karsten Lauritzen lader som om, at en 14-årig, der begår voldtægt slipper for straf. Så kan han sige: Se, de røde tillader flere voldtægter. Men han ved godt, at det er løgn, og det må du hjertens gerne citere mig for, siger Ole Hækkerup.
Han henviser til, at Justitsministeriets Forskningsenhed under VK-regeringen undersøgte kriminaliteten blandt 14-årige og fandt, at den nye aldersgrænse på 14 år ikke havde gjort nogen forskel.
Men ifølge Karsten Lauritzen handler problemstillingen i høj grad om retsfølelse:
- Med vores kriminelle lavalder bliver en 14-årig, som begår alvorlig kriminalitet, stillet for en dommer og får eventuelt en straf. Med det system, som Socialdemokraterne indfører, bliver det op til den enkelte socialrådgiver i den enkelte kommune, om man vil reagere på politiets henvendelse eller ej. Det er simpelthen uholdbart over for ofrene for den kriminalitet, som en del 14-årige åbenbart begår.
BNB