Den tidligere fitnessdronning gennemførte en ironman bare 2,5 år efter sin behandling for kræft.
Når mennesker gennemfører kongeetapen indenfor atletik, Ironman, kalder det på respekt i almindelighed.
Men når man som den tidligere fitnessdronning med baller af stål, Charlotte Bircow, har rejst sig efter at have haft brystkræft, der spredte sig til lymfekirtlerne, og gennemfører en ironman efter kun at have trænet i seks måneder, så kalder det på mere end almindelig respekt.
Især når forfatteren og foredragsholderen fortæller om de vejrlige uhyrligheder hun gennemførte sin ironman under på den spanske ferieø Lanzarote.
- Det var virkelig verdens hårdeste ironman, fordi vejret var så slemt, at over 300 mennesker udgik, fortæller Charlotte Bircow.
Lanzarote er oprindelig en vulkanø, hvor der ikke vokser træer, som kan give ly og læ for vind og vejr. Dét kom ironmandebutanten til at mærke på den rigtig hårde og skræmmende måde.
- Den dag blæste der en stiv modvind hele dagen. Og så var der også kastevinde. På et tidspunkt så jeg en pige blive løftet fra den ene side af vejen og over til den anden, så det var virkelig barsk, beretter den nykårne ironman, eller ironmom, som Charlotte Bircow nu kalder sig selv.
En ironman består som bekendt af 3.8 kilometers svømning, 180 km cykling og et maratonløb på 42 km, der skal gennemføres den samme dag indenfor 17 timer. Første etape var svømmeturen i Atlanterhavet ud for Lanzarote. Den skulle blive særdeles strabadserende med mange bølger og en sol, der skinnede direkte ned på havet og blændede deltagerne.
- Jeg kunne slet ikke orientere mig og forsøgte at svømme inde ved bøjerne. Men det var der mange andre, der gjorde, så jeg blev sparket i hovedet. Det var en forfærdelig svømmetur. Så omstændighederne taget i betragtning var jeg faktisk lynhurtig med en tid på en time og 45 minutter, mener Bircow.
Da den nykårede ironman vadede i land og skulle skifte til at cykle etapen på 180 km, var hun allerede tæt på at blive sendt til tælling.
- Jeg var så søsyg, da jeg kom op af vandet. I den første time af cyklingen kastede jeg op, fortæller hun.
Samtidig drønede tiden af sted, mens Charlotte Bircow skiftevis trampede i pedalerne og kastede op. Eller lappede dæk. En kombination der snildt ville få de fleste til at give op. Men ikke kvinden, som har skiftet de stålfaste baller ud med en vilje af stål.
- Jeg tænkte: Jeg giver fandeme ikke op, selv om tanken selvfølgelig strejfede mig. Flere gange. Men jeg besluttede, at jeg måtte drikke noget vand. Så måtte jeg kaste op, indtil jeg ikke var søsyg mere. Og så sørge for at få noget sukker og salt at spise, fortæller hun.
Da de 180 km cykeltur var slut, manglede Charlotte Bircow nu 'bare' at løbe et maratonløb på 42 km. Problemet var, at hun under cykelturen havde fået en skade i sin ene fod.
- Det føltes som om, jeg gik på glasskår. Så i stedet for at løbe powerwalkede jeg. Eller småløb. Og kom ind 21 minutter for sent, griner hun.
For selv om triumfen over at løbe over målstregen er stor, så blev tiden tilsvarende høj.
- Jeg kom ind 21 minutter for sent. Så jeg var 17 timer og 21 minutter om at gennemføre. Men nu ved jeg, at min krop har det godt, lyder det med slet skjult tilfredshed fra Charlotte Bircow, der i dag er kommet hjem efter opholdet på vulkanøen Lanzarote.
- Min næste ironman bliver - selvfølgelig på en bedre tid - selv om jeg faktisk ikke er et konkurrencemenneske. For jeg gennemførte jo denne, fordi jeg ville vide, om det kunne lade sig gøre, siger Charlotte Bircow, der er blevet så bidt af sportsgrenen, at hun har besluttet sig til stille op til Copenhagen Ironman til august. Det selvsamme som kronprins Frederik gennemførte sidste år under stor opbakning fra publikum.
- Det næste bliver Copenhagen Ironman, lyder det med stålfast stemme. Men jeg vil godt på forhånd sige, at jeg ikke kommer til at gennemføre på en lige så god tid, som kronprinsen gjorde (10 timer og 45 minutter, red.). Men jeg deltager, fuldender den nybagte ironman sit løfte til sig selv.