Ved du noget? Så kontakt BT på 1929@bt.dk eller via vores Facebook-side
Opdateret 21.55: 3-årige Sarah er fundet i god behold
En 3-årige pige forsvandt lørdag aften og Nordjyllands Politi søgte aktivt med patruljer, hunde og helikopter i området.
Hun blev klokken 21.28 fundet i god behold af politiets redningshelikopte på en nærliggende mark. 3-årige Sarah havde det efter omstændighederne godt, men var lidt kold og våd, oplyser Nordjyllands Politi på Twitter og i en pressemeddelelse.
Politiet bad tidligere på aftenen også om befolkningens hjælp - og Nordjyllands Politi takker derfor alle for hjælpen.
Hun forlod Halsvej 94, Rærup, 9310 Vodskov, der ligger lidt udenfor Aalborg, klokken 18.30 lørdag aften.
Ifølge Nordjyllands Politi gik hun fra adressen med en lille beige/lysebrun hund.
3-årige Sarah har skulderlangt lyst hår, bordeaux/lilla jakke, blomstrede gamachebukser og rosa gummistøvler.
Nordjyllands Politi søgte aktivt efter pigen, men bad også naboer og beboere i området om hjælp til at søge efter pigen i udhuse mv.
