Er du til stede ved Parsons Green, så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til 1929@bt.dk.
29 personer, heriblandt børn, er såret med kvæstelser efter en eksplosion, der ifølge politiet i storbyen, ramte Londons undergrund fredag i morgenmyldretiden. 18 af dem er i behandling på hospitalet.
Politiet blev tilkaldt til stationen Parsons Green i det sydvestlige London klokken 8.20.
Et vidne beskriver, hvordan en 'ildkugle' angiveligt fløj ned gennem metrotoget, mens andre vidner fortæller om panik og om, hvordan de 'måtte løbe for livet', da en eksplosion ramte metrovognen.
Metropolitan Police har i et tweet oplyst, at det arbejder på stedet sammen med ambulancetjenesten og brandvæsenet. Politiet skriver også på Twitter, at sagen behandles som terror og at poltiiets antiterrorenhed er på sagen.
Londons amublancetjeneste oplyser på Twitter, at 18 personer er bragt på hospitalet med skader efter eksplosionen i metrotoget. Ingen af dem forventes at være livstruende såret.
indtil videre sagen som en 'hændelse', som de undersøger nærmere. Ifølge Sky News er sikkerhedstjeneste MI5 involveret i undersøgelsen.
»Vi vvurderer, at der er tale om en detonering af en hjemmelavet eksplosiv genstand,« siger Storbritanniens ledende antiterrorchef Mark Rowley ifølge tv-stationen.
Hos flere britiske medier og på Twitter kan man se billeder fra det metrotog, hvor eksplosionen skal have fundet sted.
'Vi kan bekræfte, at vi har kørt 18 patienter på hospitalet efter hændelsen på Parsons Green metro-station,' skrives det blandt andet i en pressemeddelelse.
Ingen af patienterne skal være livsfarligt såret.
Her ser man blandt andet en hvid plastikspand i en Lidl-pose med flammer rundt omkring. Det skal ifølge Mirror have været fra denne spand, eksplosionen kom. Ifølge politiet eksploderede den mekanisme, der var i den hvide plastikspand 'ikke helt'.
Ifølge CNN er der fundet en timer på plastikspanden. Det oplyser en sikkerhedskilde til stationen.
På de internationale billedbureauer er der begyndt at dukke billeder op fra stedet. Her kan man se, hvordan bevæbnet politi er til stede. Det samme er politistyrker med hunde. Og politiet arbejder fortsat på stedet.
Der skal være flere tilskadekomne ved eksplosionen, og dem er der begyndt at dukke billeder op af.
På Twitter skriver en mand ved navn Peter Crowley, at han har fået sit hoved brændt af 'ildkuglen' i metrovognen.
Der er ifølge Daily Mirror meldinger om voldsom trængsel på vej ud af stationen.
Londons overborgmester, Sadiq Khan, er ude med en officiel udtalelse om angrebet. Her siger han blandt andet:
'Vores by tager stor afstand fra de grumme individer, der forsøger at bruge terror til at skade os og ødelægge vores måde at leve på.'
'Som London har bevist igen og igen, vil vi aldrig blive skræmt eller slået af terror.' Sadiq Khan slår også fast, at politiet behandler sagen som terror.
I et interview med radiostationen LBC siger han fredag eftermiddag, at »der er en menneskejagt i gang.« Han fortæller ikke, hvor det er en bestemt person, politiet leder efter. I en meddelelse fra Scotland Yard fredag eftermiddag hedder det, at ingen anholdelser er foretaget i sagen.
Premierminister Theresa May er løbende blevet orienteret om situationen og havde allerede planlagt et møde i regeringens sikkerhedsudvalg.
USAs præsident Donald Trump skriver på Twitter, at angrebet er endnu et i rækken, der er udført af 'taberterorrister'.
'Det er nogle syge og forrykte mennesker', skriver han.
Politiet beder folk om at blive væk fra området omkring metrostationen Parsons Green i det sydvestlige London.
Undergrundslinjen District Line er fortsat ikke i normal drift efter eksplosionen.