29-årig dømt for drab i Herning
En 29-årig mand fra Ikast er torsdag blevet dømt for drabet på 34-årige Dennis Dynesen fra Herning. Længden af fængselsstraffen må han vente med at få at vide til fredag.
En 29-årig mand fra Ikast er torsdag blevet dømt for drabet på 34-årige Dennis Dynesen fra Herning. Længden af fængselsstraffen må han vente med at få at vide til fredag.
Seks nævninge og tre juridiske dommere kom torsdag formiddag frem til, at det var en bevidst handling og ikke nødværge, da den 29-årige mand stak en 34-årig mand i halsen med kniv 18. januar 2011 i »Skuret« i Danmarksgade i Herning.
Det skriver aoh.dk.
Man lagde især vægt på, at den 29-årige måtte have vidst, at Dennis Dynesen med meget stor sandsynlighed ville dø som følge af et knivstik i halsen.
Nu skal retten vurdere, hvilken straf der skal gives i sagen, og den endelige dom falder formodentlig fredag.
BNB