Militæret i Yemen kæmpede side om side med bevæbnede civile, da de fredag ramlede sammen med militante med forbindelse til al-Qaeda. 28 mistede livet, og alle var de fra al-Qaedakæmpernes side, skriver nyhedsbureau AP ifølge Seattle Times.
Militæret har udtalt, at flere timers intense kampe endte med at drive de militante al-Qaedastøtter ud af byen Zara i den sydlige provins Abyan. Og oven i drabene blev også to højtstående al-Qaedamedlemmer anholdt.
Sammenstødet skete i den sydlige del af Yemen og er det seneste af en række blodige kampe mellem regeringens styrker og oprørere.
De militante al-Qaedsstøtter har overtaget en del byer gennem det seneste år, hvor der har været politisk uro i landet.
BNB
Del: