En 28-årig mand er alvorligt kvæstet, efter han torsdag formiddag blev kørt ned af en lastbil på Den Sønderjyske Motorvej. Det fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Lindhardt:

»Hvordan og hvorfor han har bevæget sig ud på motorvejen, har vi ikke nogen idé om,« siger vagtchefen.

Ulykken skete på E20 i nordgående retning mellem frakørsel 64 Kolding V og frakørsel 63 Bramdrupdam omkring klokken 10.

Efter ulykken var flere vognbaner spærret, men ifølge bt.dk blev vejen åbnet helt igen kort efter klokken 11.

BNB