En 28-årig mand har natten til fredag mistet livet efter en trafikulykke i Fredericia, oplyser vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi.
Manden kørte på sin knallert og blev ramt af en bil, da han ville krydse Ydre Ringvej ved Gl Egumvej.
Den 28-årige blev ved uheldet slynget hen af vejen og fik flere alvorlige hovedskader. Han blev efterfølgende bragt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.
De pårørende er underrettet.
BNB
Del: